v. Bjarke Nielsen. Fredag d. 24/5 2002.
Nørre
Djurs egnen er et
tyndt befolket udpræget landdistrikt, med 7.761
borgere i 3.258 husstande, fordelt ud over et landskab på 23.500 ha. Med mere end 50 km. til
større bysamfund er der fornuft i at satse på en selvberoende samfundsudvikling. Men med
det lille folketal, de store vidder og en infrastruktur der kun er elementær, beror al
initiativ – både offentligt og privat - på særdeles vanskelige
økonomiske vilkår. De mange statsligt pålagte kommunale opgaver og en fattig trængt
økonomi har således afstedkommet at Nørre Djurs Kommune er under delvis administration
fra Indenrigsministeriet.
I den
vestlige verden udrulles i disse år såkaldt bredbånd for at skaffe virksomheder,
husstande, institutioner og myndigheder lynhurtige informations- og kommunikationsveje. I
Danmark har Folketinget besluttet at overlade etableringen af denne IT-infrastruktur til
markedskræfterne, uden at stille krav til de store teleoperatører om
bredbånds-forsyningspligt i de tyndt befolkede områder. I Danmark har TDC som den
altdominerende operatør som en første fase valgt at udnytte deres eksisterende
telefonnets kobberkabler og vente med udrulning af et lysleder-fibernetværk (hvor der vil
kunne opnås langt højere signaleringshastigheder). Som forsyningsmetode satses derfor
på en neddroslet ADSL-teknologi. Denne metode har nogle afgørende begrænsninger. Mens
bredbåndssignalering teknisk set defineres som minimum 2 megabit både til og fra
brugeren tilbyder TDC som maksimum 2 magabit til og 0,25 megabit fra brugeren. Altså ikke
ægte bredbånd. Samtidig skal brugeren befinde sig for enden af en højst 3 km. lang
kobberledning til en central, hvilket gør det umuligt for folk der befinder sig i de
tyndt befolkede områder langt fra centralerne at være med. TDC´s prissætning gør det
desuden meget sandsynligt at Maren i kæret aldrig bliver borger i IT-samfundet. TDC´s 2
hhv. 0,25 megabit forbindelse vil nemlig koste hende i alt 849 kr./md. End ikke deres
billigste tilbud til i alt 349 kr./md. for 0,25 hhv. 0,125 megabit vil inddrage hende i at
blive en kvalificeret borger i IT-samfundet.
I
udpræget bysamfund tages initiativ til at skabe højhastigheds-datanetværk mellem
borgerne. F.eks. giver Bolignet i Århus 100 megabit netadgang for 100 kr./md. (100
megabit er ikke luksus. At hente fra egen harddisk sker fra 2 til 10 gange hurtigere). Ud
over landet vil lignende løsninger vise sig i alle områder hvor befolkningstæthed
skaffer økonomi til at bære sådanne løsninger. Dette vil på afgørende vis yderligere
handicappe de tyndtbefolkede landdistrikter med svag økonomi som nu Nørre Djurs.
For at
imødegå en sådan svækkende udvikling har Nørre-DjurS.net- & Computer-Bøvl-miljø
sammen med Bredbåndsforeningen DjurslandS.net over de seneste 24 måneder forhandlet med
TDC og omkring 20 andre teleudbydere om billigere alternativer til TDC´s såkaldte
bredbånd. Det har vist sig at ingen kan udrulle bredbånd i Nørre Djurs og de øvrige
landdistrikter på Djursland afgørende billigere end TDC, bl.a. fordi alle konkurrenter
skal betale afgift til TDC for brug af kobberledninger og/eller centraler.
Da den
nødvendige IT-infrastruktur - og med den tilværelsen i IT-samfundet - ikke kommer af sig
selv her i Nørre Djurs, har den almennyttige og ukommercielle forening Nørre-DjurS.net-
& Computer-Bøvl-miljø siden år 2000 arbejdet på at tilvejebringe egnsnet og
lynhurtigt Internet til fast lav pris overalt i Nørre Djurs og på hele Djursland. Dette
arbejde har ført til etablering af en paraplyorganisation for alle bredbåndsinitiativer
på Djursland: Bredbåndsforeningen DjurslandS.net. Bestyrelsen for denne forening er
sammensat af 2 repræsentanter fra hver af Djurslands 8 bokommuner. Forening har nu mere
end 2.000 medlemmer. Mere end 1.000 af disse er samtidigt medlem af Nørre-DjurS.net-
& Computer-Bøvl-miljø og er bosiddende i Nørre Djurs.
Samarbejdet
mellem Nørre-DjurS.net- & Computer-Bøvl-miljø og Bredbåndsforeningen
DjurslandS.net er styret af en række ledende principper der skal sikre kvalitet i
etableringen af bredbånd overalt på Djursland. DjurslandS.net er i en Nørre Djurs
sammenhæng blot et koordinationsorgan der skal sammenkoble de planlagte 8 egnsnet, så
borgerne - gennem abonnement i egen bokommunes egnsnet - får adgang til at kommunikere
frit i hele Djurslandsregionen. For at fastholde den lokale forankring er økonomien
henlagt til de enkelte bokommuners lokalforeninger, som nu Nørre-DjurS.net- &
Computer-Bøvl-miljø. Hver bokommunes forening skal selv skabe et fornuftigt samvirke
mellem amt, kommune, virksomheder, institutioner, foreninger og borger-grupper m.m. og kan
selv vælge den for dem mest egnede teknik og evt. operatør.
Formålet
med nu at søge EU om 50 % tilskud til etableringen af Nørre-DjurS.net, som en
selvstændig men fuldt ud koordineret del af DjurslandS.net, er at skabe et ukommercielt
fuldt dækkende trådløst højhastigheds-egnsnet for Nørre Djurs, bestående af det
nødvendige antal trådløse landsbynet, idet vi ved støtte og med den velrenomerede
trådløse Wi-Fi teknologi kan skaffe alle i Nørre Djurs ægte bredbånds-adgang og
IP-telefoni for 200 kr./md. – dels til eget landsbynet, dels til Nørre Djurs
egnsnet, dels til Djurslands regionsnet og dels til det globale Internet. I DjurslandS.net
ser man hen til Nørre-DjurS.net som et pilotprojekt til efterfølgelse.
Formålet
er: 1) At fastholde og udbygge borgernes livskvalitet. 2) At fastholde de fastboende og
tiltrække yderligere bosætning. 3) At fastholde og udbygge virksomhedernes
konkurrenceevne. 4) At fastholde eksisterende virksomheder og tiltrække nye udefra. 5) At
skabe grundlag for at borgerne kan etablere nye virksomheder selv, - f.eks. baseret på
fjern-arbejdspladser. 6) At undgå ung udvandring ved at skabe konkurrencedygtige vilkår
og mulige leveveje. 7) At fastholde de nuværende turister og tiltrække nye. 8) At skabe
et godt sted at leve også for pensionister og vanskeligt stillede personer. 9) At
forebygge et langsigtet forfald, - en "afvandret" fattigdoms-zone bestående
hovedsagligt af pensionister og sociale klienter. 10) At varetage vores andel i at
overdrage de kommende generationer et Danmark der er helt i front som IT-samfund.
Projektets indhold
Nørre-DjurS.net er et egnsnet for Nørre Djurs Kommunes indbyggere og kommer til at bestå af 38 trådløse landsbynet der tilsammen skaber komplet digital-radio-dækning overalt i Nørre Djurs Kommune. Når nettet er færdigetableret vil det ikke blot kunne anvendes af stationære brugere over alt, men en bruger vil også kunne bevæge sig frit overalt i terrænet og gennem bærbart eller håndholdt udstyr være bredbånds-opkoblet via nærmeste landsbynets antenne til egnsnettet, regionsnettet og det globale Internet.
Et
landbynet består dels af et trådløst fælles accesspoint, kabel og en central punkt til
multipunkt antenne, placeret højt – på f.eks. en silo-top eller en eksisterende
eller en opstillet mast – og dels af ca. 44 bruger-sæt der hver består af en lille
antenne, kabel og en trådløs netboks som tilsluttes USB-porten på brugerens PC. Når
brugeren er indenfor 1½ km. fra centralantennen, og der er sørget for direkte sigt
mellem den og brugerens antenne, kan der signaleres med en dataoverførelse på 11 megabit
pr. sekund. På større afstand end 1½ km. halveres signalmængden til 5½ megabit pr.
sekund. Længere væk end ca. 2½ km. fra centralantennen halveres den yderligere til ca.
2 megabit pr. sekund og udenfor ca. 3½ km. halveres den igen til ca. 1 megabit pr.
sekund, for helt at ophøre når man er mere end 5 km. fra den centrale antenne.
Udstyret
overholder en international standard for trådløst netværk kaldet IEEE 802.11b og
trådløst netværksgrej masseproduceres nu efter denne standard af alle de store
elektronik-producenter. Et samarbejde mellem producenterne har skabt en såkaldt Wi-Fi
certificering som indebærer at en producents grej testes for om det uden videre kan
samarbejde uden problemer med andre producenters grej. Dette har medført at trådløst
netværk baseret på Wi-Fi mærket grej lige nu vinder eksplosiv global udbredelse.
Wi-Fi grej
benytter det licensfrie frekvensområde ved 2,45 gigaherz som af Telestyrelsen og
tilsvarende myndigheder over hele kloden er afsat til fri og gratis benyttelse i
lokalområder, - uden ansøgningspligt. Da mere end 3 overlappende centralantenner
forstyrrer hinanden er der brug for den egnsvise koordination som er skabt med 8
egnsnetforeninger på Djursland og DjurslandS.net.
Foranstaltet
af Kommune Data får rådhusene i alle 8 Djurslands-kommuner adgang til Århus Amts
Fiberring. Sammen med de andre lokalforeninger i DjurslandS.net lejer Nørre-DjurS.net et
fiberpar hos amtet. Tæt ved fiberen i hver rådhusby, men højt i terrænet, placeres
egnsnettets mange punkt til punkt antenner, som sigter ud til hver sit landsbynet. Udover
at være forbundet til landsbyens punkt til multipunkt antenne forbindes hver landsbynets
fælles accespoint nu også til en tilsvarende punkt til punkt antenne, der peger mod
rådhusbyens fælles antenneposition, for således at skabe trådløs forbindelse til
rådhusbyen, – hos os Glesborg. Disse punkt til punkt antenner overfører 11 megabit
pr. sekund på afstande op til 5 km. At nedgrave fiber over 5 km. er 10 gange mere
omkosteligt. For at sikre hver landsbynet en 11 megabit forbindelse til rådhusbyen
anvendes en antenneposition på halvvejen, for hver by der er længere væk fra
rådhusbyen end 5 km. (Ingen landsby i Nørre Djurs er mere end 10 km. fra Glesborg). I
rådhusbyen sammenkobles alle en egns landsbynet, så landsbynettenes brugere får 11
megabit adgang til hinanden. Landsbynettene kobles samtidigt parallelt på fiberparret
hvorved alle i ét egnsnet via rådhusbyerne får 11 megabit netadgang til alle landsbynet
i hver af de 7 andre egnsnet. Sammen med de andre lokalforeninger i DjurslandS.net
etablerer Nørre-DjurS.net en aftale med en Internet Service Provider (ISP) om en kæmpe
fælles Internet-adgang for hele DjurslandS.net via det lejede fiberpar i Amtets
Fiberring. Herved får alle i ethvert landsbynet også automatisk adgang til det globale
Internet såfremt den søgte adresse ikke lader sig finde i DjurslandS.net.
Ved at
konstruere forbindelserne i DjurslandS.net på denne måde og ved at lade al
adresse-søgning starte med søgning i DjurslandS.net´s samlede adresse-register, vil
ingen trafik i DjurslandS.net´s samlede system på Djursland aktiverer ekstern
Internet-trafik. Herved undgås unødvendig Internet-trafik-belastning – både mht.
båndbredde og trafikmængde - og fællesskabets omkostninger til ISP’en reduceres
betragteligt.
Der
etableres demokratisk båndbredde-styring i alle knudepunkter – dvs. i de enkelte
landbynets accesspoints, i samlingen af en egns mange landsbynet og i det samlende
knudepunkt for hele Djursland, som forventes placeret på rådhuset i Hornslet. Hvis alle
et landsbynets 44 brugere på et givet tidspunkt benytter deres forbindelse fuldt ud,
sikres hver bruger minimum 0,25 megabit pr. sekund (0,25 megabit * 44 = 11 megabit). Hvis
kun 2 på et givent tidspunkt benytter deres forbindelse sikres hver 5½ megabit pr.
sekund, og er der på et givet tidspunkt kun én der bruger sin forbindelse i et
landsbynet sikres vedkommende 11 megabit adgang, - eller i praksis så meget båndbredde
som adgangen i den anden ende af forbindelsen aktuelt råder over. For at kunne vurdere
kvaliteten af denne net-konstruktion skal man vide at til sammenligning sælger danske
teleoperatører normalt deres såkaldte bredbånds-abonnementer sådan at mellem 50 og 200
skal deles om den båndbredde de hver især har købt. Så hvor man i Nørre-DjurS.net og
DjurslandS.net for i alt 200 kr./md. vil få minimum 0,25 megabit pr. sekund og op til
maksimalt 11 megabit netadgang, får man f.eks. hos TDC fra meget lidt op til maksimalt
0,25 megabit pr. sekund for i alt 349 kr./md.
Etableringen
af Nørre-DjurS.net skal ske over to sommerperioder. Antenne-grej skal opsættes mens der
er løv på træerne og det er svært at få til at virke, for på den måde at sikre at
det virker under alle forhold. Den fysiske etablering skal ske i 3 hovedfaser. 1. og 2.
fase skal etablere de første 10 landsbynet hen over sommeren 2002, og 3. fase skal
etablere dækning af resten af landskabet henover sommeren 2003. Når et landbynet
etableres opsættes landsbyens accesspoint, punkt til multipunkt antennen og punkt til
punkt antennen til rådhusbyen, og abonnenterne låner deres grej som bringes til at virke
med støtte fra Bøvl-miljøet.
1. fase er
et pilotprojekt hvor der gøres erfaringer med etablering af landsbynet i hver af de 3
byer med størst befolkningstal. Det er rådhusbyen Glesborg, og erhvervsbyerne Bønnerup
Strand og Ørum Djurs.
2. fase
skal anvende de høstede erfaringer til at etablere landsbynet i hver af de 7
tilbageværende udpræget byområder i Nørre Djurs: Fjellerup, Gjerrild, Voldby, Stenvad,
Ramten, Rimsø og Fannerup.
3. fase,
hvor resten af terrænet skal gives data-radio-dækning, baseres på grundige studier og
forsøg med nyere trådløst grej som forventes tilgængeligt på markedet senest i
foråret 2003. Det drejer sig dels om trådløst netgrej med langt større båndbredde,
idet der allerede er udviklet grej der kan samarbejde med det aktuelle og dog signalere
med 22, 54 og 100 megabit pr. sekund på frie frikvenser. Og det drejer sig dels om ny
antenne-teknik som kan række op til 15 km. og som ikke kræver direkte sigt. Men det er
også muligt at skabe større dækningsområder med den aktuelle antenne-teknik, idet et
accesspoint kan forbindes til flere såkaldte sektorantenner der placeres i en krans og
dækker hver sit ”lagkageudsnit” af det omkringværende landskab. Fordelen er at
mens den enkelte sektorantennes dækningsområde kun udgør et udsnit, rækker den til
gengæld væsentligt længere ud i landskabet. På denne måde kan ét accespoint og ét
link til rådhusbyen (og evt. én mast) dække et meget større geografisk område med et
fornuftigt antal ”driftbetalende” tilslutninger indenfor rækkevidden.
Når vi
ved i hvilket omfang projektet ydes støtte, kan vi vurdere om det er muligt at anskaffe
fællesgrejet efter ovenstående plan. Det er en del af denne plan at foreningen skal
optage lån til anskaffelse af al brugergrejet, da brugeren kun skal låne grejet. Lykkes
alt dette viser vore mest pessimistiske beregninger at vi KAN virkeliggøre den folkelige
abonnementspris på i alt 200 kr./md. betalt kvartalsvis forud. Når de økonomiske
vilkår kendes fastlægges abonnementsvilkårene endeligt og tegning af forpligtende
abonnement igangsættes. Vi håber at EU-støtte vil gøre brugerkauktion, indskud,
depositum og lignende unødvendigt. For at tilslutningen skal være bredt folkeligt
tilgængelig bør man som bruger heller ikke være abonnementsbundet i mere end 6
måneder.
Projektansøgers nuværende marked og
produktsortiment
Nørre-DjurS.net-
& Computer-Bøvl-miljø er en
almennyttig og ukommerciel forening, som - med ramme i Computer-Bøvl-værkstedet i Nørre
Djurs Hallens kælder - koordinerer alle de IT-aktiviteter som det 10 år gamle
Computer-Bøvl-miljø gennem årene har igangsat. Foreningens
formål er, uden skelen til egen kommerciel interesse, at igangsætte initiativer der
skaber en fælles og alsidig IT-udvikling af Nørre Djurs egnen, til gavn for alle.
Foreningen påtager sig, under utvungne former og egnede arrangementer - fortrinsvis i
Bøvl-værkstedet -, at afhjælpe computer-bøvl for alle og formidle IT-færdigheder til
alle, så evnen til praktisk IT-håndtering bliver en realitet alle vegne i egnens
husstande, institutioner og foreninger, såvel som på alle egnens arbejdspladser. Se www.Boevl.dk. Værkstedet drives af frivillige. Omkring 40
frivillige indgår i forskellige pasnings-turnuser og afholder 30 til 40 IT-arrangementer
hver måned. I dagtimerne er værkstedet arbejdsplads for ca. 5 personer, der er ansat i
skånejob, flexjob, aktivering, praktik osv. Her arbejdes der med forskellige almennyttige projekter, herunder
pasning af egnens websted www.nr-djurs.net og
udgivelse af egnens daglige nyheder dér. Alle kan gratis få hjemmeside og e-mail adresse
og hjælp med håndteringen. Via Bøvltelefonen ydes gratis IT-support for alle. I
værkstedet afholdes der som faste arrangementer hver uge: IT for ældre, aftenskole
undervisning i IT, Mini-Bøvlaften og Webaften samt Spil- & Internet Café, - som
desuden afholdes fra kl. 19.30 fredag til 12.00 lørdag to gange om måneden. To aftner om
måneden afholdes også Erhvervs-Bøvl. Den sidste fredag i hver måned fra kl. 19.30 til
lørdag kl. 12.00 afholdes Computer-Bøvl-aften hvor alle er velkomne med det grej de har
Bøvl med og man hjælpes ad med at løse det uden tidspres. På den første mandagsaften
i hver måned afholdes åbent bestyrelsesmøde hvor alle borgere kan deltage. På de
følgende mandagsaftner afholder forskellige projektgrupper åbent møde: Værkstedsmøde,
Webstedsmøde, Egnsnetmøde og Fjernværkstedsmøde ( - vi indsamler brugt IT-grej og har
skabt 5 IT-værksteder i Kazakstan og en projektgruppe har været af sted og har
installeret 10 IT-værksteder i Litauen). Værkstedet er godkendt som arbejds-,
uddannelses- og praktiksted af Børne og Kulturforvaltningen og Socialforvaltningen i
Nørre Djurs, Undervisningsministeriet, Ørum Aftenskole, Militærnægteradministrationen,
Liberalt Oplysnings Forbund, Dansk Metal, DA, Teknisk Skole i Grenaa, AF i Grenaa,
Stendysseskolen og en række bo-institutioner som Nordlys og St. Sjørup.
Projektansøgers ledelse og faglige
ekspertise
Nørre-DjurS.net-
& Computer-Bøvl-miljø har på afgørende vis højnet IT-kompetencen i Nørre Djurs
gennem sin omfattende organisering, undervisning og vejledning af borgerne i løbet af de
seneste 10 år. Det er ikke spor tilfældigt at mere end 1.000 af Bredbåndsforeningen
DjurslandS.net´s over 2.000 medlemmer bor i Nørre Djurs.
Der er hér skabt et kyndigt og selvhjulpent netværk af IT-brugere der ligger
langt ud over det sædvanlige for en landkommune. Hertil kommer at Bøvl-værkstedet
fortsat tilvejebringer et overflødighedshorn af IT-muligheder trods livet i en udpræget
landzone. Faktisk opstår der nu Computer-Bøvl-miljøer, Bøvl-værksteder og
Egnswebsteder i alle Djurslands øvrige kommuner, inspireret gennem det regionale
samarbejde i DjurslandS.net.
Mere fra
ansøgningen om støtte til projektet vil følge snarest.
Skrevet af
Bjarke, redaktion 03.