En vandretur gennem Fjellerup

I bogen "Fjellerup Guiden 2002" er der til glæde for de besøgende turister 2 lange artikler, hvor 2 af de ældre i Fjellerup, brødrene Johannes og Arne Aabenhus, fortæller erindringsklip fra byens historie. De er så velskrevne og fulde af spændende iagttagelser, at vi her på NetNyt bringer starten af den ene artikel som en appetitvækker til at læse videre i turistbrochuren:

"Den danske landsby er ikke, hvad den har været - slet ikke Fjellerup.

I 1800-tallet prægedes bybilledet af de 11 gårde, der lå langs bygaden, suppleret af en del småhuse, hvis beboere var afhængige af arbejdet hos gårdfolket eller på de to herregårde :Østergaard og Meilgaard.

Tiden er faret hårdt hen over dette bybillede. Gårde er nedbrændte, flyttet ud eller ombygget til andet formål end landbrug, og de fleste småhuse er borte eller ombygget, så de har mistet det oprindelige præg.

Bondefrigørelsen og udskiftningen af jordene, landbrugets omlægning af driftsformen omkring 1870, overgangen fra naturalie til pengeøkonomi, andelsbevægelsens sejrsgang - alt dette bidrog til den specialisering i landbruget, der gav plads til småhandlende og småhåndværkere.

De udfyldte de sidste grunde langs bygaden og skabte sidegaden Åsbjergvejen. Smeden, der var eneste nødvendige håndværker i bondesamfundet, suppleredes nu med træskomand, bødker, skrædder, maler, købmand, skomager, osv., og det flerstrengede samfunds øgede krav til viden medførte, at den stråtækte skole, der endnu var spor af i min skoletid, afløstes af en nyere, som datidens skolegang husede 7 årgange i 4 klasser.

Men også dette Fjellerup ændrede sig. Tydeligst efter 2. verdenskrig, da turismen blev byens vigtigste anliggende. Strandens brogede liv i de hektiske sommermåneder blev en magnet, der trak handelen ned ad Strandvejen, Fælledvejen og Telefonvejen, ja, selv til Klitvejen. Gårdene udstykkede sommerhusgrunde, campingpladser gav billige overnatningsmuligheder for familier, og parkeringspladser sikrede éndagsturister adgang til vandet, som ved Middelalderens helgenmarkeder fulgte de handlende som nævnt efter.

Mange fastboende er nu inddraget i servicefagene, eller de pendler til arbejdet andet steds. Den mobilitet, bilen har givet os, har sprængt det fællesskab, som nærheden er blevet udvidet?

Går man gennem Fjellerup by i dag, må man altså have både fantasi og historisk fornemmelse med, hvis man vil "søge slægtens spor i stort og småt".

Med kortet "Fjellerup og Omegn" går, cykler eller biler vi f.eks. ad Telefonvejen til Fælledvejen, drejer til højre og kort efter til venstre ad Løgholmvej. Fremme ved Kastbjergvej drejes til venstre og derefter til højre mod Fjellerup. Turen går nu gennem de store, karakteristiske herregårdsmarker, der stort set afsluttes ved Østergaard.

En lille herregård, hvor kun hovedbygningen er tilbage. Udlængerne er genopført på Frilandsmuséet i Lyngby. Østergaards historie føres tilbage til 1458, og såvel prædikestol som smukke gitterdøre i Fjellerup Kirke vidner om samhørighed mellem Middelalderens magtcentre: storbonden og kirken.

Lidt fremme og udenfor haven ligger smededammen foran den gamle smedie, der også er nedrevet. Nærmere byen boede træskomanden (hus nr. 40).

Derefter følger snedker- og tømmerforretning nr. 38, andelsmejeriet, der blev bygget i 1893, nr. 36. Og i nr. 34 boede maleren, hvor tidligere hans driftige kone havde bog- og papirhandel i en lille tilbygning. Praktisk lå den lige overfor den gamle nedlagte skole, der blev afløst af en nyere på Strandvejen, der også nu er nedlagt (1991).

Overfor ligger Præsteboligen (nr. 28), der blev bygget 1917-18. Og bag det præsteembedets forpagtede landbrug (nr. 30).

Præstegården grænser op til kirken. Oprindelig en kampestenskirke, ved en senere udvidelse i 1500-tallet er anvendt kvadre. De magre jorde omkring Fjellerup kan være medvirkende årsag til, at kirken ikke som mange andre landsbykirker er bygget om med krydshvælv og sligt......"

På samme måde fortsætter brdr. Aabenhus altså deres vandring gennem Fjellerup i fortid og nutid. Hvis du vil læse resten og endvidere deres beretning om turismens historie i Fjellerup, må du have fat i "Fjellerup Guiden 2002"