BJARKE NIELSEN´s NOTER TIL INDLÆG PÅ HØRINGEN OM BREDBÅNDSSITUATIONEN PÅ DJURSLAND

Onsdag d. 3/4-02 kl. 19-22 på Dagcentret Rosengården, Tingvej 22, Hornslet, Rosenholm.

Bredbånd behøver ikke at have med bånd som tråd eller kabel at gøre, - i radiofonien f.eks. taler man om frekvensbånd !

Bredbånd stammer fra begrebet bånd-bredde, som er et mål for den signalmængde et apparat kan levere, f.eks. signaler pr. sek.

Hvorfor er adgang til signalering over afstand med stor båndbredde vigtig ?

Fordi vi er afhængige af information - håndtering, forsendelse, modtagelse - og at vi har adgang til den uden forsinkelse.

Betænk al det besvær man gennem tiden har gjort sig for at kunne sende information i morsekode, med max. 10 signaler/sek. !

Med faxens udbredelse kan man nu udveksle information med 1.440 signaler/sek.

Og ISDN skaffede en transporthastighed på 64.000 signaler/sek.

Men en almindelig Ultra-DMA-66 harddisk arbejder med en hastighed på 528.000.000 signaler/sek.

Mens en moderne processor kører med en puls på 2.000.000.000 signaler/sek., - og endda i mindst 32 parallelle kanaler.

Fra morse til nu er signaleringshastigheden øget fra max. 10 til 32* 2.000.000.000, altså med 6.400.000.000 gange.

Ved signalering med stor båndbredde kan selv video-dialog blive muligt, og dermed tages brodden af geografiske afstande.

Befolkningstætheden i de større byer indebærer at der er mange om at betale for adgangen til stor båndbredde - bredbånd.

På landet er der færre om betalingen, og tilmed er løsningerne dyrere pga. de store afstande.

På Djursland kan vi nu få TDC´s ADSL med op til 2.000.000 signaler/sek., men kun få vil kunne betale prisen på 835 kr./md.

Langt de fleste vil være henvist til det billigste ADSL tilbud på 256.000 signaler/sek., og selv det er med 335 kr./md. dyrt.

256.000 signaler/sek. er ikke hvad man i dag forstår som bredbånd. Minimum kriteriet for bredbånd er 2.000.000 signaler/sek.

I byområderne får man for tiden tilstrækkelig billig adgang til både 2, 4, 6, 8 og 10 og endda 100 millioner signaler/sek.

Når man tænker på at en harddisk signalerer med 528 millioner signaler/sek. er net med 2 til 100 millioner ikke luksus.

Skal livet på Djursland baseres på 256.000 signaler/sek. etableres endnu et handicap for vores region.

Dette er hovedgrunden til at forbruger organisationen Bredbåndforeningen DjurslandS.net blev etableret i september sidste år.

Bredbåndforeningen er etableret som en ukommerciel paraplyorganisation for alle bredbånds-initiativer på Djursland.

De bredbånds-interesserede i hver af de 8 bokommuner har valgt 2 repræsentanter til en fælles koordinerende bestyrelse.

Foreningen vil skabe et DjurslandS.net med konstant adgang til lynhurtigt Internet til fast lav pris overalt på Djursland.

På dette net skal udvikles nyttige lokale tjenester, f.eks. nyhedstjenester ordnet under en fælles regional nyhedstjeneste.

Det er også hensigten at organisere frivillig hjælp i hver bokommune til støtte for dem der løber ind i computer-bøvl.

Sådan et miljø har eksisteret i Nørre Djurs siden sommeren 1993 og på næste fredag (d. 12/4-02) starter Ebeltoft sit op.

Medlemskab af bredbåndsforeningen DjurslandS.net er gratis og uforpligtende, og vi har nu passeret 2.000 medlemmer.

Bredbåndsforeningen har i det sidste år haft kontakt med alle som kunne tænkes at hjælpe med gode løsninger for Djursland.

Konklusionen efter mange forhandlinger er, at hverken TDC eller nogen anden vil give et afgørende billigere tilbud end TDC´s.

Da TDC skal have afgift for brug af deres kobber-net, kan ingen konkurrere med TDC hvis de skal bruge TDC´s kobber-net.

Der findes trådløse alternativer til brug af TDC´s kobber og fiber. Der ER faktisk mulighed for billige kvalitetsløsninger.

Ved nærmere eftertanke bliver det også klart at vi ikke skal binde befolkningen til et bestemt stik i en bestemt væg.

Fremtidens menneske vil ønske at kunne kommunikere på alle tangenter uanset hvor de er, på samme måde som med mobiltelefoner.

For at muliggøre dette må vi undgå at bruge vore sparsomme midler udelukkende på fastnet-grej.

Vi skal derimod investere dem sådan at alle vil kunne bevæge sig frit i Djurslands terræn og dog være på nettet med minigrej.

Det fælles kommunale udbud skulle skaffe billig bredbånd+telefoni til kommuner og institutioner, og skulle bane vej for alle.

Men det er nu opgivet i de fleste kommuner, - så hverken kommuner, institutioner, husstande eller virksomheder har en løsning.

Derfor foreslår Bredbåndsforeningen DjurslandS.net at vi i fællesskab etablerer et ukommercielt bredbånds-forsyningsselskab.

Formålet skal være at al nettrafik på Djursland skal ske i eget net og man betaler et fast beløb for at have adgang.

Kun trafik der henvender sig udenfor Djursland tærer på en fælleskøbt Internet-trafik pulje, - betalt over det faste beløb.

Vi stiller forslag om en model som kan finansieres med max. 200 kr./md. pr. tilslutning.

Efter grundige markedsundersøgelser anbefaler vi at et fælles DjurslandS.net bygges op på følgende måde:

I hver by placeres en central antenne og interesserede husstande og virksomheder m.v. udstyres med 11 megabit trådløst grej.

Hver by danner et trådløst bynet, og disse kobles trådløst til rådhusbyerne, hvorved hver bokommune får et trådløst egnsnet.

Djurslands 8 egnsnet forbindes - f.eks. på rådhuset i Hornslet - via Amtets fiberring, som kommer gennem alle 8 rådhusbyer.

Via amtets fiberring gives alle DjurslaandS.net´s brugere adgang til Internettet gennem en fælles billig kæmpeadgang i Århus.

Af de 200 kr./md. øremærkes 100 til afvikling af lån til etablering af både brugernes grej og fælles grej, og 100 til drift.

At gøre 200 kr./md. til maksimum kan med sikkerhed fastholdes ved at benytte flg. variable:

1) Øge lånetiden fra de planlagte 3 år til 4 år.

2) Øge tilslutningerne på et bynet fra de planlagte 50 op mod 100.

3) Undgå de planlagte udgifter til master ved at finde billige eller gratis alternative placeringer for byantennerne.

4) Styre brugernes Internet-trafikbelastning og dermed den fælles betaling for Internet-trafik.

Vi har i øjeblikket forhandlinger i gang med bredbåndsforeningen for Århus regionen om bl.a. samkøb af trafik.

Vi forhandler med Djurslands Bank om lånevilkår for brugerne.

Og vi søger støtte til delprojekter fra relevante fonde.

Og som sagt søger vi med denne høring at skabe et samarbejds-forum der kan etablere et fælles bredbåndsforsyningsselskab.

Vi har startet flere pilotprojekter for at teste modellen i praksis, og stiller disse til rådighed for et forsyningsselskab:

Rougsø kommune har siden 1998 haft et imponerende trådløst institutionsnet, og de viser det gerne frem for andre kommuner.

I rådhusbyen Allingåbro er vi i samarbejde med kommunen i færd med at etablere pilotprojektet Allingåbro bynet for alle.

Da halvdelen af vore medlemmer bor i Nørre Djurs etablerer vi dér som pilotprojekt bynet i Glesborg, Bønnerup og Ørum.

Erfaringer der gøres med disse skal danne grundlag for etablering af bynet i de øvrige 7 byområder i Nørre Djurs før løvfald.

Senere skal der findes løsninger der kan give trådløs netadgang fra og til resten af terrænet.

Rosenholm kommune fører eget fiber ud til institutionerne, og vil samarbejde med DjurslandS.net om at tilslutte borgerne.

Et pilotprojekt der laver trådløse bynet i Hornslet, Mørke og Ådalen og som forbinder dem via fibernettet er nu i støbeskeen.

Flere andre pilotprojekter kan komme på tale i forlængelse af denne høring.

I pausen og når vi slutter, kan interesserede skrive sig på kontaktlister og tilslutte sig de 8 bokommuners aktiv-grupper.

I pausen og når vi slutter kan kommunefolk og erhvervsfolk også tilkendegive déres interesse for et fælles forsyningsselskab.

Vi skal nu høre om teknikken i bygning af trådløse bynet og bagefter om erfaringerne med at drive sådanne på Sjælland.