Det afghanske folk som bodsoffer

Den ganske selvretfærdige verden har nu gennem længere tid ladet "gaverne" regne ned over det afghanske folk. Mange af de der har overlevet vores særegne gavmildhed, kan med os - men under helt andre vilkår - fejre at kærlighedens gud lod sig føde som menneskesøn for 2001 år siden i disse dage (i følge overleveringen). For mange vil det ske i ruiner, uden tag, under den frostklare nattehimmels stjernevrimmel, måske - men kun måske - har de kunnet samle træ til et varmende bål, så de kan holde liv i spædbørn, gamle og syge. For mange vil fastemåneden nu være forlænget til livstruende hunger i kulden. Mange vil tilmed være på udmattende flugt fra krig. Mange vil desuden være blevet væk fra hinanden og i stor angst. Mange vil være fanget i krigens forbandede logik, tvunget i kamp for den ene eller anden krigsherrer. Slå ihjel eller dø. Få vil kunne fatte hvorfor de skal lide, hvorfor en hel omverden i humanismens navn har brug for at gøre hele den afghanske nation til syndebuk og lidelsesoffer gennem voldsomt intensiveret krig. Og der er ikke noget at sige til at de ikke vil kunne forstå det, for der er ikke nogen grundlæggende sammenhæng mellem det afghanske folk og massemordet ved den frygtelige terror i USA den 11. september. Verdens medier og dermed verden har i behov for forenkling og hurtige forklaringer generelt gjort sig rablende sindssyge, selvretfærdige og løgnagtige.

Kampen mod terrorisme

Det siger sig selv at kampen mod terrorisme ikke skal ske udfra en terroristisk strategi og ej heller kan ske med terroristiske midler samt at den ikke må udføres af terrorister. Overholdes disse tre normer ikke fuldstændigt vil kampen jo selv være det der skal bekæmpes.

Lige som løgn og bedrag kun kan bekæmpes med fuldstændig ærlighed og sandhed, og ondskab og hensynsløshed kun kan bekæmpes med altomfattende godhed og hensynsfuldhed, kan terrorisme kun bekæmpes gennem altomfattende omsorg, - alt andet er selv terror.

Da USA’s hær og Den Internationale Alliance betjener sig af trussel om vold, og anvendelse af ekstrem vold, uden at sikre uskyldige, og eftersom de henretter hele landskabers menneske-, dyre- og planteliv, uden at de enkelte som er mistænkt for at være lovbrydere, kriminelle og terrorister, retsforfølges, dømmes og straffes individuelt, er disse militære organisationer pr. definition terrororganisationer og deres udøvende mandskab er pr. definition terrorister.

Med sin overlegne og hensynsløse slagkraft har USA’s hær endnu engang vist sig som verdens største terrororganisation og den amerikanske præsident som verdens suverænt største terrorist. Måtte de omgående vågne fra deres falske og selvindbildte godhed !

Et eksempel på den daglige og afgørende terrorisme er, at det globale lederskab planlægger på en sådan måde at der fortsat, men helt unødvendigt dør ca. 25.000 børn af sult hver eneste dag året rundt, - efter lang tids udmarvende hunger. Et ukendt, men nok større antal voksne er udsat for samme kyniske udryddelses politik. De globale ledere agter ikke at bringe denne situation ud af verden foreløbig. De globale ledere er derfor sammen med den amerikanske præsident vor tids allerstørste terrorister og skal som sådan bekæmpes. Ikke med modterror, men med pågående og altomfattende sandhed, godhed og omsorg. Den sande kamp mod terrorisme er således en helt-helt-helt anden, end den skændige krig mod Afghanistan, som næsten alle medier nu gennem lang tid - hjerteløst og hovedløst - har været enige om var en kamp mod terrorisme.