Det er et fåtal af danskere,
som forbinder julen med en religiøs højtid. Til gengæld er hygge og god mad højt på
listen over de ting, som danskerne forbinder mest med jul. Det viser anden del af
analyseinstitutet Zaperas juleundersøgelse, som går tæt på mange sider af danskernes
jul.
Zapera har spurgt i alt 684 danskere om deres juletraditioner. Undersøgelsen viser, at
danskernes jul i høj grad er præget af traditioner. Således går hele 84 pct. af
danskerne syngende rundt om juletræet juleaften. Den absolut mest populære hovedret er
and, som spises af hele 68 pct., mens flæskesteg kommer ind på andenpladsen med 53 pct.
og risengrøden på en tredjeplads med 41 pct.
På trods af, at det kun er 13 pct. at danskerne, der forbinder noget religiøst med
julen, er der alligevel mange, der gerne vil i kirke juleaften. Hele 58 pct. har enten
besluttet eller overvejer et kirkebesøg juleaften.
Kilde: manden på risten
|