Det argentinske parlament, Kongressen, mødes senere
fredag for at vælge en midlertidig afløser for den afgåede præsident, Fernando de la
Rua. Han gik torsdag af som følge af den værste uro i landet siden 1983, fremkaldt af
landets håbløse økonomiske situation. Senatets formand, Ramon Puerta, skal ifølge
forfatningen træde til som regeringsleder, men han fastslår, at han kun bliver på
posten de næste to døgn.
Normalt ville afløseren være vicepræsidenten, men eftersom den
stilling for øjeblikket er ubesat, er det peronisternes formand Puerta, der midlertidigt
overtager præsidentposten.
En politimand slæber af med en demonstrant. Over 1.200 er arresteret under
uroen.
Kongressen skal fredag tage stilling til, om den vil udskrive lynvalg for
at lukke det politiske tomrum. Men som flere iagttagere bemærker, vil et nyvalg ikke
lukke det store økonomiske hul i den argentinske statskasse.
Jubelscener
Præsident de la Rua forlod Buenos Aires i helikopter torsdag, efter at der hele dagen
havde været gadekampe og demonstrationer foran præsidentpaladset.
De la Ruas afgang fremkaldte jubelscener blandt de adskillige tusinder af demonstranter
på pladsen.
Tidligere på dagen havde politiet med vandkanoner og tåregas forsøgt at kontrollere den
ophidsede menneskemasse.
Over 2.000 argentinere er blevet anholdt under urolighederne.
Optøjerne har medført, at der er blevet sat ild til finansministeriet og to store banker
i byen, mens supermarkeder og butikker er blevet tømt for varer og smadret i andre byer.
Afgang for fred
Da de la Rua torsdag aften meddelte sin afgang til kongressen, skrev han, at han håber,
at hans afgang vil hjælpe med til at genskabe ro og orden, samt at standse de optøjer og
butiksplyndringer.
Præsidenten begrundede sin afgang med, at oppositionen havde afvist hans tilbud om at
danne en koalitionsregering.
Før sin afgang blev Fernando de la Rua dagen igennem overdænget med afskedsbegæringer
fra regeringens ministre.
Mindst 22 dræbte
Mindst 22 mennesker har mistet livet i løbet af de seneste dages eskalerende gadekampe og
butiksplyndringer i flere provinser af det kriseramte land.
De fleste dræbte - heriblandt en 15-årig - er blevet skudt eller stukket ned af
butiksejere, der forsøgte at redde deres ejendomme.
Urolighederne, der er resultatet af årtiers talentløs håndtering af landets boomende
gæld, fik sent onsdag aften den nu afgåede præsident til at erklære landet i
undtagelsestilstand.
Frustrerede argentinere, der på få måneder er faldet fra en pæn middelklasseløn til
en tilværelse for under fire dollar om dagen, råbte torsdag slagord og smed æg og
brosten mod præsidentpaladset.
Over en tredjedel af befolkningen lever nu under fattigdomsgrænsen. Hver eneste dag
rammer samme skæbne 2.000 nye.
'Jeg skammer mig'
»Jeg har ingen mad til mine fire børn. Jeg taler flydende engelsk, men kan alligevel
ikke få et job. Jeg skammer mig over at være argentiner«, fortalte en grædende kvinde
torsdag til nyhedsbureauet Reuters, mens hun sammen med enlige mødre med babyer i favnen
smadrede butiksvinduer for at sjæle alt fra argentinske bøffer til sko og tv-apparater.
Trods utallige advarsler og økonomiske lappeløsninger fra Den Internationale Valutafond
(IMF), har Argentina gang på gang tabt ethvert forsøg på at komme den eskalerende
økonomiske krise til livs.
Stor gæld
Det store problem er landets gæld, der er vokset ukontrolleret siden 1950'erne. Ansvaret
ligger hos skiftende regeringer, der har ladet den offentlige sektor vokse uhæmmet, og
gjort millioner af argentinere afhængige af statsløn.
Korruption florerer. Og skatteinddrivningen, der er stærkt utilstrækkelig, har sammen
med økonomisk miskmask sat budgettet ud af kontrol. Underskuddet er i årtier blevet
finansieret via låntagning, og i dag skylder landet mere end 1.000 milliarder kroner til
udlandet.
Regeringen gjorde et sidste desperat forsøg på at redde budgettet ved at indefryse folks
bankkonti, beslaglægge statspensioner og skære drastisk i statslønninger.
Ingen blide løsninger
Ingen økonomer kan pege på en løsning, der vil få Argentina blidt ud af den nuværende
situation.
Alt tyder på, at Argentina snart bliver nødt til at slippe den lokale peso-valuta fri af
sit faste 1:1-forhold til dollaren. Det vil få pesoen til at falde dramatisk i værdi og
dermed gøre det delvist muligt for argentinerne at eksportere sig ud af krisen.
Men en stærkt devalueret peso vil samtidig forværre dagligdagen for befolkningen, fordi
alle får løn i peso og har gæld i dollar.
IMF slår i bordet
Andre mener, at landet helt bliver nødt til at skrotte pesoen og forvandle Argentina til
en dollarøkonomi.
Men det vil ikke løse argentinske virksomheders nuværende konkurrenceproblemer.
I løbet af de sidste 45 år har Argentina været på fallittens rand 18 gange. Og 18
gange er IMF kommet landets investorer og regering til undsætning.
Men nu er det nok. IMF sagde dog torsdag, at man er parat til at lytte, hvis Argentina kan
deske op med nye løsningsforslag.
De fleste iagttagere er dog enige om, at IMF hverken kan gøre fra eller til i den
nuværende situation.
Kilde: Ritzau / POL
|