Statsminister Anders Fogh
Rasmussen (V) ønsker at fyre sin forgængers nærmeste rådgiver, pressechef Trine
Hammershøy, og risikerer dermed at få et sagsanlæg om ulovlig fyring af en gravid
medarbejder. Det skriver B.T.
To dage efter at Fogh var rykket ind i Statsministeriet, meddelte han via
sin administrationschef i et brev til den højgravide medarbejder, at han planlagde at
fyre hende.
Det vil hun ikke finde sig i, og hun har hyret en advokat, der i øjeblikket forbereder,
hvordan sagen kan håndteres.
Trine Hammershøy, der har været på barselsorlov siden 20. november og
er sat til at føde juleaften, bekræfter over for avisen, at hun har anlagt sag mod
ministeriet og har hyret en advokat.
I modsætning til tidligere pressechefer i ministeriet er Trine Hammershøy ikke ansat på
særlige vilkår, der gør, at hun skal fratræde ved et regeringsskifte.
Kilde: Retuers / bt
|