Selvom Danmark har udsigt til
hvid jul, er jorden generelt blevet varmere. De seneste 20-30 års stigende temperaturer
fået hovedparten af verdens gletschere til at smelte, og 2001 bliver det næstvarmeste
år, der nogensinde er målt på kloden, vurderer klimaeksperter ifølge Jyllands-Posten.
Med en temperatur på cirka 0,43 over det normale bliver 2001 sammen med
1997 det næstvarmeste år, siden temperaturmålingerne begyndte i 1867, oplyser
klimaforsker Martin Stendel fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

"Dermed bliver det mere og mere sikkert, at vi er midt i en global
opvarmning, hvor der foregår noget voldsomt med vores klima," siger Martin Stendel.
Den sidste varmerekord blev sat i 1998 med en temperatur, der lå næsten 0,6 grader over
det normale. Mange klimaforskere har betegnet 1998 som det formentlig varmeste år i 1000
år.
Ifølge forskningsleder ved det danske klimacenter under DMI, Eigil Kaas,
hang rekordvarmen i 1997/98 sammen med det naturligt forekommende klimafænomen El Niño,
der en gang imellem hæver temperaturen markant.
Men i 2001 har vi ikke haft nogen El Niño, og derfor er den høje temperatur i år
overraskende.
I løbet af de næste 100 år ventes temperaturen at stige med mellem 1,4
og 5,8 grader, og det vil ikke mindst få dramatiske følger for de arktiske egne, hvor
temperaturen nogle steder ventes at stige med mere end 10 grader.
Skifolket mod højere bjerge
For hundretusindvis af skiglade danskere kan de kontante konsekvenser af et varmere klima
allerede mærkes. Mangel på sne, færre snesikre skisportssteder og højere priser på
skiturene.
Den schweiziske professor Martin Beniston, universitetet i Friburg, siger til BBC, at
snegrænsen de seneste ti år har flyttet sig 150 meter op i alperne. Han vurderer, at
grænsen vil flytte sig yderligere fra 1.200 meters højde i dag til 1.800 meter i løbet
af de næste 15 år.
Flere rejseselskaber med speciale i skirejser siger til Berlingske
Tidende, at de er opmærksomme på udviklingen. Ole Gravting fra Movement Travels siger
til avisen, at han en høj beliggendehed er et vigtigt element, når han udvælger nye
rejsemål.
Kilde: CNN -science
|