I Grenå Bladet har vi i
denne uge fundet endnu et indlæg i den standende debat om tilstandene i Kolindsund. Det
er Georg Hansen fra Grenå, som repræsenterer partiet Enhedslisten/De Rød-Grønne, der
endnu engang går til kamp for mere vand i Sundet.
Han skriver:
"Det er oplagt, at Kolindsund ikke længere er så god
landbrugsjord, som det har været. Det er blevet mere vådt, og det vil formentlig blive
endnu vådere fremover. Man kan diskutere årsagerne, men det er ikke muligt at se bort
fra, at dyndjorden i Sundet fortsat "sætter sig". Hertil kommer det ringe fald
i landkanalerne og den megen regn. Det sidste skyldes formentlig den globale opvarmning,
og den vil i øvrigt også give højere vandstand i Kattegat - og dermed et endnu ringere
fald i landkanalerne. Der er derfor al mulig grund til at forvente, at dyrkningen må
opgives inden for en overskuelig fremtid. Det bliver simpelt hen for dyrt og for
besværligt at holde jorden i Sundet tør nok til dyrkning af korn og frøgræs.
Til den tid vil naturen tage over. Kolindsund vil igen blive
oversvømmet. Men lad det ske planmæssigt. Lad lodsejerne få tid til den nødvendige
omstilling. Men lad os holde endemålet klart.
Lad os få aftalt en handlingsplan for Sundets fremtid. En plan, der tager hensyn til
både natur- og dyrkningsinteresser (og altså også hensyn til landmændene), men som har
det mål, at Sundet en dag bliver til sø. Og vel at mærke en plan med en klar aftale
mellem Århus Amt, staten, Pumpelaget og Danmarks Naturfredningsforening.
Det første led i denne plan skal være at gøre dyrkningen af Sundet
lettere, men på en sådan måde, at der samtidig sker en markant øgning af
naturindholdet i området. Et kompromis mellem landmænd og natur. Det kan være ved at
omdanne nogle tilstødende arealer, f.eks. Kragsø, til våde enge (som en slags
"overløbdsbassiner" for landkanalerne).
Den næste fase kan være en to-delt aftale om dels en lidt mere effektiv
klipning af landkanalernes kanter og dels udlæg af dyrkningsfrie bræmmer langs
landkanalerne (indvendigt i Sundet). Disse bræmmer kan evt. plantes til med træer, dels
for at suge noget af det indtrængende vand op, dels for at overskygge Nordkanalen og dels
selvfølgelig for at øge naturindholdet.
Den tredje fase er iværksættelse af en VVM-vurdering af en gendannelse
af Sundet. Det kan være en opgave for amtet. Det er en nødvendig opgave, fordi alle
fordele og ulemper ved en gendannelse af Sundet skal undersøges ordentligt. En
gendannelse af Sundet kan få overraskende virkninger f.eks. for grundvandsstanden i de
omgivende områder. Dette og alle mulige andre potentielle følgevirkninger skal
naturligvis undersøges. Det er i øvrigt også et lovkrav.
Den fjerde fase er et gradvist opkøb af sundjord, efterhånden som det
bliver til salg. Det er en langsigtet opgave, og det er ikke en opgave, amtet kan klare
alene. Her skal staten og gerne EU hjælpe med. Gen-slyngningen af Skjern Å var på
finansloven, og opkøbene langs åen blev gennemført over en ti-årig periode. Det bør
også ske her, både med statslige opkøb og over en vis periode. Vi kan diskutere, i hvor
høj grad amtet skal være medfinansierende, og vi kan diskutere, hvor lang en horisont vi
skal arbejde med. For Enhedslisten er det ikke afgørende, hvor hurtigt det sker, blot der
bliver enighed om målet og finansieringen.
Den sidste fase er så selve naturgenopretningen - altså vandet tilbage
i Sundet!
Der er ovenfor talt om "kompromisser". Det er vigtigt at
præcisere, at Enhedslisten godt kan støtte kompromisser om kantklipning og dyrkningsfrie
bræmmer, men vi vil ikke acceptere Pumpelagets ønske om et nyt regulativ, der vil give
mulighed for en mere hårdhændet grødeskæring. Den nuværende grødeskæring har klart
øget naturindholdet (bl.a. ved at give bedre skjul for fiskene). Vi vil godt støtte
kompromisser, men ikke tilbageskridt."
Skrevet af Georg Hansen fra Enhedslisten i Grenå Bladet d. 18. december
|