»Godt, flot og dejligt« eller »underligt og
unødvendigt«. Så forskellig er reaktionen hos SF's to EU-fløje, efter at SF-formand
Holger K. Nielsen har lagt op til det endelige opgør om Europapolitikken, der skal ende
med, at SF bekender sig som helhjertet, men kritisk EU-tilhænger.
»Jeg synes ærlig talt, at det er en underlig udmelding«, siger SF's medlem af
EU-parlamentet Pernille Frahm, der tilhører partiets EU-skeptiske fløj.
»Vi skal forholde os pragmatisk og praktisk til EU, men sådan en religiøs diskussion,
om vi er et japarti eller et nejparti, er helt overflødig og skønne spildte kræfter.
Det er en teologisk diskussion, som ikke hører hjemme i et politisk parti«, mener
Pernille Frahm.
I går opfordrede Holger K. Nielsen i et interview i Berlingske Tidende sit parti til at
træde ud af gråzonen og klart bekende sig som tilhænger af det europæiske samarbejde.
»Vi må en gang for alle få slået fast, at vi tager samarbejdet alvorligt, og at vi
ikke er et nejparti. Oven på valgnederlaget har vi brug for en lang række diskussioner,
og i den forbindelse bliver det vigtigt at betone, at vi er en del af den europæiske
virkelighed«, sagde SF-formanden.
Holger K. Nielsen vil tage Europapolitikken op på et hovedbestyrelsesmøde i januar, når
SF skal analysere, hvordan partiet skal reagere på valgnederlaget.
Positiv jafløj
På SF's jafløj hilses formandens initiativ velkomment.
»Det er dejligt, at Holger melder så flot ud, og jeg tror, tidspunktet er rigtigt«,
siger Anne Grete Holmsgaard, der ved valget vendte tilbage til Folketinget.
»EU står over for nogle markante ændringer med udvidelsen, og vi bliver nødt til at
kigge kritisk på os selv, når vi lige har været igennem et valg med tilbagegang«,
siger Holmsgaard, der dog ikke mener, at valgnederlaget i særlig høj grad skyldes
EU-politikken.
»Men det er ikke tydeligt nok for vælgerne, hvad vi står for. Det virker meget
defensivt. Forskrækkelsen efter 92 og 93 har sat sig til næsten usynlighed, og det er
ikke holdbart«.
Nationalt kompromis
Efter danskernes nej til Maastrichttraktaten i 1992 udarbejdede SF sammen med
Socialdemokratiet og de radikale det nationale kompromis, som førte til de fire danske
forbehold. Ved folkeafstemningen i 1993 om Maastricht med forbehold anbefalede SF et ja,
og det blev startskuddet til intern splid i SF om EU-politikken.
EU-striden har været medvirkende til, at markante EU-tilhængere som Christine Antorini,
Steen Gade og Jes Lunde har forladt Folketinget. Anne Grete Holmsgaard vurderer, at SF er
klar til det afgørende opgør.
»Jeg tror i hvert fald ikke, at man vinder noget ved at vente. En afklaring sker ikke ved
at vente. Den sker gennem diskussion, og hvis man ikke tager fat på debatten, risikerer
vi, at flere går. Stille eller ikke stille. Ellers sætter vælgerne deres kryds et andet
sted, fordi det er for stillestående«, siger hun.
Kilde : Reuters / POL
|