Folkesygdommen influenza, der
drager hærgende gennem landet med epidemier mindst én gang om året, ser nu ud til at
have fundet sin overmand. Det skriver nyhedsmagasinet Ingeniøren.
Forskere på Syddansk Universitet i Odense har fundet en kur, der kan
redde i massevis af menneskeliv og lindre sengeliggende med den klassiske kombination af
feber, ondt i hovedet, halsen og muskler overalt i kroppen.
"Det er yderst lovende. Det ser ud til, at vi har fundet et middel, der nemt og
effektivt kan behandle alle typer influenza," siger professor Sven-Erik Svehag, der
leder forskningen på Syddansk Universitet.
Forskerne har via fem års laboratorie- og dyreforsøg fundet frem til,
at stoffet Serum Amyloid P (SAP) har en overbevisende hæmmende effekt på influenzavirus.
SAP er et protein, der findes naturligt i blodet.
Hvis forskerteamet kan finde medicinalvirksomheder til at gennemføre de kliniske forsøg,
som kræves, kan midlet komme på markedet om syv år.
Kilde:Reuters
|