Den amerikanske præsident
vil formodentlig en af de kommende dage meddele Rusland, at USA dropper den såkaldte
ABM-traktat, der forhindrer amerikanerne i at komme i gang med deres stort anlagte
missilskjold.
Ifølge to tidligere rådgivere for den russiske eks-præsident Boris
Jeltsin kom det frem, da USA's udenrigsminister Colin Powell besøgte den russiske
præsident, Vladimir Putin, i Moskva den forgangne weekend.
Rusland har hidtil modsat sig, at traktaten fra 1972 droppes, men
angiveligt vil Bush allerede torsdag meddele russerne, at USA opsiger kontrakten med seks
måneders varsel.
Den ene af de to kilder i Moskva, det tidligere Duma-medlem Vyacheslav Nikonov, siger til
CNN, at Rusland mener, at amerikanernes opsigelse er "jeres eget ansvar".
Til gengæld vil russerne selv benytte lejligheden til at opstille en ny generation af
strategiske missiler, vurderes det.
Også mange EU-lande har advaret mod at sløjfe ABM-traktaten, som mange
frygter vil føre til et nyt koldkrigs-våbenkapløb.
Kilde: CNN
|