Osama Bin Ladens jihad
Osama Bin Laden er USA's statsfjende nummer et, hovedmistænkt som bagmand for anslagene i
New York og Washington.
Bin Ladens organisationsnetværk Al-Qaeda - »basen« - har gennemført opsigtsvækkende
terroraktioner og destabiliserer hele den centralasiatiske region.
Hvem er Osama Bin Laden? Hvad er al Qaeda? Hvad er forbindelsen til Taleban? Til CIA?
Rygtet vil vide at Bin Laden er fan af fodboldklubben Arsenal - og overværede
klubbens finale i 94 mod Parma i Parken i København
Osama Bin Ladens politiske udvikling
Den saudiarabiske mangemillionær Osama Bin Laden er ikke altid blevet betragtet som
fjende af Vestens politiske magthavere. Igennem mange år støttede CIA ham som en
forbundsfælle.
Osama Bin Ladens islamisk-fundamentalistiske aktiviteter startede med hans engagement mod
Sovjetunionens indmarch i Afghanistan i 1979. Han samlede penge til modstanden og deltog
hyppigt i møder med de afghanske islamiske ledere, som forenede deres tropper i kampen
mod den sovjetiske invasion.
Da Sovjetunionen led militært nederlag og trak sine tropper ud af Afghanistan gik den
hidtidige islamiske kampalliance i stumper og stykker, og det kom til voldsomme militære
opgør imellem de forskellige islamiske bevægelser indenfor alliancen.
I 1984 flyttede Osama Bin Laden til byen Peshawar i Pakistan, kun få kilometer fra det
legendære Khyber-pas, som er hoveddøren til Afghanistan. På dette tidspunkt begyndte
Osama Bin Laden at formulere brandtaler mod såvel de »gudsløse kommunister« som mod
det »dekadente Vesten«.
Forfatteren Mary Anne Weaver fra New York, der har skrevet en biografi om Bin Laden,
betegner denne periode som hans debut i rollen som den store forkæmper for den »rene«
fundamentalistiske islam imod verdens »falske« religioner og »verdslige onder«.
USA's støtte til den islamiske fundamentalisme
Både USAs politiske ledelse og CIA var allerede på dette tidspunkt bekendt med denne
utilslørede anti-amerikanisme, men de foretrak at ignorerere det.
Washington støttede såvel den afghanske modstand med tre milliarder dollars, som
rekrutteringen af islamiske frivillige på globalt plan - først og fremmest fra den
arabiske verden.
Militante muslimer fra Asien, Europa og sågar fra USA strømmede til Afghanistan for at
tilslutte sig Jihad-hæren af »hellige krigere«.
Denne multinationale hær bestod af ca. 35.000 frivillige fra 40 lande. Jihad-krigerne
gennemgik en omfattende militær-uddannelse i lejre ved grænsen til Pakistan.
Våben og penge fik de fra USA via den pakistanske efterretningstjeneste ISI
(Inter-Service Intelligence). Således blev den første militære Jihad-hær i nyere tid
finansieret af US-dollars.
Jihad i New York og Kansas City
En af Osama Bin Ladens mest fremtrædende kampfæller var på dette tidspunkt
palæstinenseren Sheik Abdallah Azzam. Hans amerikanske hovedkvarter var
Kifah-flygtningecentret i bydelen Brooklyn i New York. Tusind frivillige fra hele verden
blev herfra rekrutteret til kampen i Afghanistan.
Organisationen havde afdelinger i 38 byer i USA.
Med tilladelse fra de amerikanske sikkerhedsmyndigheder blev der i New York i 1989 afholdt
den første »Jihad-verdenskonference«.
På denne konference blev det fastslået, at Vesten ligeledes udgjorde et mål for de
hellige krigeres kamp:
»I må vove at føre den hellige krig, hvorend I kan føre den - også når I befinder
jer i USA«, sagde sheik Azzam på denne konference.
Senere mødtes radikale islamister fra hele verden i Kansas City til en ny konference på
ledelsesniveau. Her deltog blandt andet ledere fra det palæstinensiske Hamas og fra den
algierske Islamiske Frelsensfront.
Osama Bin Laden, som i mellemtiden var avanceret til mujahedins cheforganisator, var én
af initiativtagerne til konferencen.
På dette tidspunkt anså CIA stadigvæk Bin Laden som en »vigtig forbundsfælle«, der
var værd at støtte.
Saudiarabien tur/retur
Efter Sovjetunionens militære nederlag og tilbagetrækning fra Afghanistan tog Bin Laden
tilbage til Saudiarabien. Der gik ikke lang tid før han faldt i unåde hos kongefamilien,
fordi han kritiserede dens regeringspolitik som værende despotisk og korrupt.
Indtil da havde det saudiske kongehus støttet jihad-krigernes kamp med hundreder af
millioner dollars. Bin Ladens mægtige venner i Saudiarabiens magtstrukturer, deriblandt
chefen for landets efterretningstjeneste Istakbarat, Prins Turki al-Feisal, forhindrede i
første omgang de ellers sædvanlige repressive konsekvenser fra myndighedernes side.
I denne periode forøgede Bin Laden sin i forvejen store formue, som han havde arvet fra
sin saudiarabiske far, der i sin tid blev rig som kongelig bygge-entrepenør.
Således etablerede Bin Laden mere end 60 virksomheder, hvoraf de fleste har hovedsæde i
Vesten.
I samme periode kaldte Bin Laden omkring 4.000 arabiske jihadkrigere - de såkaldte
»arabiske afghanere« - fra Afghanistan-krigen til sig i Saudiarabien og sørgede for
endnu flere i lejrene i Pakistan og i Sudan.
Osama Bin Laden i eksil
1990 blev et nyt vendepunkt i Osama Bin Ladens liv.
Efter Iraks militære invasion af Kuwait oplevede han chokeret, hvordan det saudiarabiske
kongehus accepterede USA's ønske om at bruge landet som militær operationsbase mod Irak.
Efter Golfkrigens afslutning forblev USA militært tilstede i Saudiarabien. For mange
muslimer var tanken om, at USA skulle vogte over islams mest hellige steder Mekka og
Medina, en ubegribelig provokation.
Forgæves blev det forsøgt at jage de fremmede tropper bort ved hjælp af en betænkning,
en såkaldt fatwa, fra de religiøse ledere, der skulle presse Saudiarabiens magthavere
til at smide USA ud af landet.
Situationen eskalerede og Bin Laden blev så sendt i eksil. Han og hans familie fik asyl i
Sudan, hvor han blev modtaget af Hassan Turabi, der var Bin Ladens personlige ven og
samtidig Sudans mest indflydelsesrige politiker på daværende tidspunkt.
Som fanatisk islamist accepterede Hassan Turabi, som idag er i husarrest, at Bin Laden
kaldte hans jihad-krigere fra Afghanistan til Sudan og opbyggede flere militære
træningslejre spredt over hele landet.
De første anslag
Fra nu af går det stærkt: I 1993 eksploderede for første gang en bombe i World Trade
Center i New York. Som bagmand for anslaget udpegede FBI den blinde ægyptiske sheik Umar
Abd al-Rahman, en hyppig gæst i træningslejrene for jihad-krigerne.
Først nu gik det op for USAs myndigheder, at Osama Bin Ladens aktiviteter ikke længere
var i overensstemmelse med USAs udenrigspolitiske, strategiske interesser.
Saudiarabien udsendte umiddelbart efter med CIA's vidende dræber-kommandoer mod Bin
Laden. Operationen mislykkedes totalt og USA pressede Sudans regering til at udvise Osama
Bin Laden.
I Afghhanistan
Derpå flyttede han og større dele af hans jihad-krigere via omveje til Kandahar i
Afghanistan - Taleban-regimets uofficielle regeringssæde. Her blev han modtaget af
Talebans leder - mullah'en Mohammed Omar.
Bin Laden knyttede venskab med den i internationale spørgsmål uerfarne Taleban-leder.
Senere blev der også knyttet familiære bånd mellem dem, da en af Bin Ladens døtre blev
gift med Mohammed Omar.
Taleban har altid repræsenteret en særlig dogmatisk fortolkning af islam, som bl.a. går
ud på at forbyde kvinder at arbejde udenfor hjemmet, at nægte pigers ret til
skoleuddannelse, at forbyde al slags underholdningsmusik, at kræve total tilsløring af
kvinder. Enhver overtrædelse af disse eller andre forskrifter straffer Taleban-justitsen
hårdt og brutalt med henrettelse eller mishandling.
Taleban har aldrig haft en pan-islamisk ideologi og forestillingen om at »talebanisere«
andre lande, var helt fremmed for dem. Deres nye aggressive verdenssyn stammer fra Osama
Bin Laden. Han bragte dem sammen med jihad-krigerhæren i Afghanistan og skabte en fælles
hemmelig brigade med betegnelsen »055« (Den 55.Brigade). Dens medlemmer består først
og fremmest af arabiske jihadier fra den islamiske verden.
De er krigsveteraner, svært bevæbnet og udgør Talebanstyrkernes militære elite.
Opråb til hellig krig
Den 23. februar 1998 grundlagde Osama Bin Laden med godkendelse fra Taleban-lederne
»Verdens Islam Front for Jihad mod jøder og korstilhængere«.
Fra Afghanistan opfordrede de i et opråb til en verdensomspændende kamp:
»Det er pligt for enhver muslim at dræbe amerikanere og deres allierede, såvel
militærpersoner som civilister, hvor end det er muligt. Dette gælder så længe
Aksa-moskeen (i Jerusalem) og Haram-moskeen (i Mekka) ikke er befriet fra kvælertaget og
sålænge den amerikanske hær ikke er slået og ikke har trukket sig ud af de islamiske
lande, uskadeliggjort og ikke længere istand til at true verdens muslimer«.
Bin Laden erklærer siden hen, at han anser enhver amerikaner for at være et angrebsmål,
da alle amerikanere via deres skattebetaling gør sig skyldig i at opretholde et
uretfærdighedssystem.
Denne krigserklæring bliver i august 1998 efterfulgt af anslag mod USA's ambassader i
Nairobi i Kenya og i Dar-es-salam i Tanzania. Dette koster ialt 263 mennesker livet.
Derefter følger et angreb mod et US-krigsskib i Den persiske Golf i oktober 2000, hvor 17
bliver dræbt.
Som reaktion herpå udlovede FBI en belønning på 5 millioner dollars for oplysninger,
som kunne føre dem til Osama Bin Ladens opholdssted.
Al-Qaeda (basen)
USA's myndigheder formoder, at Osama Bin Laden er den hovedansvarlige for angrebene på
nogle af USAs økonomiske og militære magtsymboler 11 september.
Han betegnes som leder af det verdensomspændende jihad-netværk al-Qaeda (basen).
Skønt Osama Bin Laden allerede samme dag, som anslagene fandt sted, afviste enhver
forbindelse med disse, udtrykte han i nogle arabiske medier sin glæde over anslaget mod
»satanen USA«.
USA's optrævling af al-Qaeda er gået i gang. Dette netværk, som blev dannet i midten af
80'erne, anser mange efterretningstjenester idag for at være »den farligste og
slagkraftigste terror-organisation på globalt plan«.
CIA's direktør Georg Trenet betegnede så sent som i februar 2001 på et møde med Senate
Intelligence Committee i Washington Osama Bin Ladens globale aktionsgrupper som et
»terror-netværk, der udgør den mest umiddelbare og alvorligste trussel mod USAs
nationale sikkerhed«.
Internationale sikkerhedseksperter går ud fra , at der findes omkring 5.000
al-Qaeda-aktivister. De er ikke kun farlige, fordi de har jihad-krigernes selvudslettende
disciplin og er parat til at give deres eget liv ved udsigten til paradis og martyrdød.
De er også farlige, fordi de har globale forbindelser, der rækker langt ud over de
arabiske dele af verden.
I følge en netop offentliggjort rapport fra USA's kongres, har al-Qaeda træningslejre i
Afghanistan, Pakistan, Kenya, Somalia og i Sudan. Derudover skulle der angiveligt
eksistere baser i bl.a. Tyskland, Frankrig, Holland, Bosnien, Usbekistan, Storbritannien,
Canada og i selve USA.
Avancerede kommunikationsstrukturer
Det er først og fremmest al-Qaedas de-centrale strukturer, som de vestlige
efterretningstjenester har svært ved at klarlægge. Således er de forskellige grupper i
al-Qaeda kun løst forbunden med kommandoniveauet. For det meste opererer de selvstændigt
udfra deres specifikke betingelser og aktionsmål.
For at holde kontakten med hinanden eksisterer der ifølge rapporten fra USA's kongres et
vidt forgrenet kommunikationsnet, hvortil der også hører satellit-telefoner.
Al-Qaedas forbindelser rækker fra de tjetjenske oprørere omkring Shamil Basajew, til
Usbekistans Islamic Liberation Party, de radikal-islamiske grupperinger i Tadshikistan,
Kirgisistan og det østlige Kina, til Algeriet og til Abu Sayyaf-bevægelsen på
Philippinerne.
I foråret informerede et tidligere ledende medlem af al-Qaeda, Jamal Achmed el Fadl, ved
en US-domstol om netværket. Hans forhenværende funktion var angiveligt at koordinere
jihad-netværkets våbentransporter. Tit havde han af den grund store mængder penge - op
til 100.000 dollars - på sig.
Ifølge el Fadl kostede det 300 dollars at »sluse en jihad-kriger med våben over
grænsen til Tjetjenien«.
Også i Bosnien formoder CIA, at der eksisterer celler af al-Qaeda. Mellem 1992 til 1995
kæmpede således flere hundrede jihad-militante fra adskillige arabiske lande mod
serberne. Efter krigen har den nu afdøde bosniske leder Izetbegovic belønnet dem med et
bosnisk statsborgerskab.
Våben og penge i top
Al-Qaeda råder ikke bare over de mest moderne våben - amerikanske sikkerhedseksperter
formoder, at der deriblandt findes højteknologiske mellemdistanceraketter.
Al-qaeda bygger desuden på et solidt økonomisk fundament.
Udover Osama Bin Ladens privatformue, som er vurderet til omkring 300 millioner dollars,
ejer al-Qaeda - ifølge oplysninger fra amerikanske myndigheder - to
investeringsvirksomheder, en landbrugsvirksomhed og en entrepenør- og
transportvirksomhed.
Al-Qaeda og islam er ikke to sider af den samme sag
Den aktuelle kampagne mod Osama Bin Laden og al-Qaeda har mange sider og forskellige
konsekvenser.
Et af de mest iøjnefaldende eksempler er, at talrige højreorienterede medier og
politikere under dække af en »fælles kamp« forsøger at fremme polariseringen mellem
indfødte og etniske og religiøse mindretal, flygtninge og indvandrere.
Under påskud om fælles bestræbelser mod »terrorismens sympatisører« forstærker
adskillige landes førende politikere deres egne magtpositioner med repressive
indskrænkninger af elementære borgerrettigheder.
Således varsler den russiske præsident Putin en endnu mere barbarisk fremgangsmåde i
krigen mod Tjetjenien.
Det samme gælder for flere centralasiatiske stater, som ifølge Institut for
internationale studier i Washington nu uhindret kan kriminalisere den islamiske del af
befolkningen som statsfjender.
De samme tendenser gør sig gældende fra ledende israelske politikeres side. Mens hele
verdens opmærksomhed var rettet mod anslagene i USA overfaldt israelsk militær
palæstinensiske byer.
Også i de vestlige lande forsøger alskens politikere og populistiske, højreorienterede
medier at oppiske stemningen - bl.a. ved at fremme en polarisering og distance til etniske
og religiøse mindretal i de respektive lande.
Samstemmende lyder fra denne kant krav om en skærpelse af statens kontrol og overvågning
mod disse dele af befolkningen, samt en yderligere stramning af asylregler for flygtninge
fra den fattige del af verden.
Kilder: Der Spiegel, nr.38/15.09.01, ugeavisen Jungle World 39/2001, aktuelle udgaver
af Le Monde, Liberation, TAZ, Il Manifesto.
Seneste :. Osama Bin Laden skulle efterfølgende have indrømmet at stå
bag terrorangrebet på Worl Trade center - Læs her - klik
|