Lørdag eftermiddag drog NetNyt-redaktionen afsted til
Bønnerup Havn for som det eneste medie at dække denne begivenhed. Vi var blevet hvisket
i øret, at den slags normalt tager lang tid p.g.a. af de ofte store uenigheder de mange
vidt forskellige mennesker imellem, der er engagerede i havnen. Desværre, vi må skuffe
vore læsere: den officielle del tog kun 2 timer, og de gæve Bønnerup-folk talte
nærmest pænt til hinanden.
Ordstyrer var advokat
Anker G. Lundemose, og han gav straks ordet til formanden for Bønnerup Havn I/S, Hans
Fisker Jensen, der aflagde en lang og meget fyldig beretning, som kan læses i sin fulde
ordlyd her nedenfor. Denne gav ikke anledning til den store debat, men formanden og
bestyrelsen fik ros for både at holde fast i den gammelkendte ånd på havnen samtidig
med, at de også arbejder med mange kreative og nyskabende idéer for at fastholde
Bønnerup Havn som et attraktivt sted for både fiskere, sejlere og turister. Herefter
fulgte så revisor Knud Kildahls fremlæggelse af regnskabet, som der heller ikke blev
opponeret imod.
Nu var det
borgmester Leif Sørensens tur til at få ordet, og han understregede i sit korte indlæg,
at de kommunale øjne mere og mere rettede sig mod Bønnerup som det sted i Nørre Djurs,
hvor der var størst entusiasme m.h.t. turist- og erhvervsudvikling. Han glædede sig
over, at han nu tog hul på endnu en 3-års periode som den ene af kommunens
repræsentanter i havnebestyrelsen. I stedet for Jens Peter Jellesen har Venstre valgt den
nyvalgte landmand fra Glesborg, Eigil Henriksen, som den anden kommunerepræsentant, og
han måtte blankt erkende, at han ikke ved, hvordan man flår en rødspætte! Alligevel
ser også han frem til bestyrelsesarbejdet.
Der bliver gjort et stykke seriøst arbejde af folkene på "Havnen"
Efter de mere officielle
indslag blev der nu åbnet op for debatten over forskellige emner, efterhånden
som de dukkede op. En af de første på banen var Knud Andersen fra Hemmed med et indlæg
om, at han frygter et fald i prisen på den strøm, som vindmøllerne på havnen
producerer. Det kan betyde en nedgang i afkastet på vindmølleaktierne, og han frygter en
skuffelse hos de mennesker, der i sin tid investerede i den tro, at vindmøllerne ville
blive en bedre forretning. Hans opfordring gik nu på, om havnens bestyrelse ville være
med til at drøfte en eventuel deling af udgifterne, sådan at aktionærerne ikke kom til
at stå alene med deres tab. Dette udløste en del snak frem og tilbage, da flere af
deltagerne ikke uden videre var parate til f.eks. at sænke lejeprisen på møllegrundene,
som ellers kunne være en løsning, nogle mente endda nærmest tværtimod. Der blev ikke
fundet frem til nogen løsning, og Knud Andersen gav da også udtryk for, at hans indlæg
kun havde haft til formål at tage hul på en debat, da ingen endnu ved, hvor galt det
går.
Det, der udløste
den heftigste debat, var spørgsmålet om den stærkt omdiskuterede auktionspligt. Den
bliver indført på initiativ af den netop afgåede fiskeriminister Ritt Bjerregård, og
tanken med den er at få mere check på, hvad der bliver fanget og solgt. I Bønnerup har
man 3 fiskeopkøbere, men ingen auktion, så det kan muligvis blive en ordentlig øretæve
til en havn, som i forvejen kæmper for sin overlevelse. Hvis fisken ikke længere må
landes i Bønnerup, vil fiskerne naturligt søge andre havne, og det ærgrer man sig
svært over, da Bønnerup Havn ellers har et virkeligt godt omdømme og kunne blive én af
de førende i landet.
I bestyrelsen ligger man vandret i øjeblikket for at finde kreative
løsninger på dette problem, men det er endnu for tidligt at løfte sløret. Her på
NetNyt vil vi holde et vågent øje med udviklingen, og det gælder også etableringen af
den erhvervspark, som formanden omtalte i sin beretning, og hvorom der skulle komme svar
på ansøgning om EU-midler lige op til jul.
Efter den officielle del af generalforsamlingen var der traditionen tro servering af gule
ærter, øl og snaps, og her kunne forsamlingen hylde formand Hans Fisker på
fødselsdagen, der tilfældigvis faldt sammen med generalforsamlingen.
Læs beretningen hér :
Formandens beretning - Bønnerup Havn
"Året, der svandt, må siges at have været et begivenhedsrigt år, det være sig
negativt som positivt. Men først et par ord om havnens aktiviteter i det forgangne år.
For et lille års tid siden erfarede bestyrelsen, at Mogens Ring havde solgt
beddingsvognen til en mand i Skagen. Det kunne havnebestyrelsen IKKE gå med til. Så der
blev samme aften holdt et lynhurtigt telefonmøde, hvor et flertal besluttede, at vognen
ville vi ikke sende ud af byen. Især ikke når en ny koster omkring en halv million.
Købspris? 150.000 kroner. I foråret fik vi den tragiske besked, at Mogens Ring var ramt
af uhelbredelig kræft, og værftet skulle afhændes hurtigst muligt. Det var noget af et
chok, vi fik, for hvem ville eller turde gå ind i værftsbranchen i disse tider, hvor
fiskeren får smidt den ene spand lort i hovedet efter den anden.
Vi holdt straks et møde, hvor havn og fiskeriforening kom til den klare
konklusion, at uden værft, ingen fremtid for fiskerihavnen. Trods alt er vi blevet så
kloge, at vi er klar over, tingene hænger sammen - fiskere, fiskehandlere og
håndværkere - ingen af de 3 parter kan undværes i en driftig fiskerihavn, som jeg til
enhver tid vil påstå, at vores havn er. Vi besluttede, at havn og fiskeriforening ville
gå ind og købe værftet, men det skulle kun være som den sidste mulighed for værftets
overlevelse. Vi var klar over, at det ikke ville være nemt og langtfra sjovt, at vi i
vores fritid skulle til at drive værft, men det havde vi nok også fundet ud af. Vi
kastede en masse bolde i luften, ringede rundt til en masse mennesker, holdt møder, og
pludselig sad Brøgger en aften i min stue.
Han kunne godt tænke sig at høre lidt om det her værft, hvordan vi
havde tænkt os, det kunne strikkes sammen. Vi fik os en snak, en god snak især om vores
visioner for fremtiden, som Brøgger godt kunne se idéen i. Kort tid efter havde Brøgger
talt med Hvide Sande Skibs- og Bådebyg, og sammen bestilte de tid til en snak med Havnen.
Og resultatet kender I.
Det bedste ved det er, at der er andre end os selv, der tror på de idéer, vi går og
tumler med, nemlig hvordan Bønnerup Havn kan komme til at se ud inden for de næste år,
hvis vi vil, og det vil vi. Mere om det senere.
Uden at prale tør jeg godt sige, at Michael har fået en god start, og
det ser ud til at fortsætte. Vi er i øjeblikket ved at udvide beddingen, så der kan
hives større kuttere til side, og senere påtænkes det at lægge et ekstra spor ud, så
der kan hives større skibe på land. Hvor store vides ikke nu, men igen viser fordelen
for os ved, at Brøgger har et større værft i ryggen, han kan trække på deres
erfaring, og på den måde kan det laves til en overkommelig pris.
Ellers har vi ikke haft de store vedligeholdelsesudgifter i åræ, vi har
renoveret lidt kaj, vinteren vil vise, om det har været spildte penge. Har det ikke det,
fortsætter vi med kajen til inderhavnen til foråret.
Stik imod tendensen i de indre farvande (og vel egentlig generelt i dansk fiskeri) er
omsætningen her på pladsen steget 20,6% i år, og det må siges at være over
forventning, og jeg kan sige, at tendensen fortsætter ind i det nye år. Oktober-november
viser en stigning på 20,8% i forhold til sidste år, hvor der var en stigning på 20,6% i
forhold til 98-99. Med andre ord eller tal, 22.257.500 kr. mod sidste år 18.451.000 kr. -
en fremgang på 3.806.400 kr.
Men jeg skal lige hilse og sige, at der er nok, ja, jeg vil sige, der er
rigeligt med forskellige instanser og folk, der vil have del i de penge, vi ikke har, og
hvordan skal den så forstås, når der er et regnskab, der viser over 360.000 i overskud.
De 360.000 kr. har vi kun lånt igennem anke på anke vedrørende godkendelse af de 2
fiskehuse, der mangler at få fornyet deres autorisation.
Det forholder sig nu sådan, at arbejdet skal være færdigt senest 1. maj. Og der ligger
rundt regnet en god 400.000 til det formål, penge som egentlig skulle være blevet betalt
i år, så faktisk har vi et regnskab, der viser et underskud, trods en fremgang i
lejeindtægten og bropengene.
Nogle andre småting, vi har tumlet med i løbet af året, er blandt
andet en velfærdsbygning på havnen, indeholdende ishuse, nye kølehuse, kassegård og
sidst men ikke mindst et auktionsrum. Men et sådant byggeri koster over 10 mill. Og da vi
kun har forventning om en merindtægt på 45.000 kr., mangler vi kun at finde forrentning
på de sidste 10 mill. kr.
Vi har lavet en fin ansøgning, hvor vi spørger om 50% EU-tilskud og 50% offentlige
danske midler i tilskud. Det var vi blevet rådet til at søge om, fordi vi opfyldte alle
de krav, de forlangte. Men som så ofte før var vi blevet lovet for meget, nu havde
staten ingen penge, så for at udløse EU-tilskuddet skal man så have kommunale kroner
ind i billedet, men da enhver kender kommunens økonomiske tilstand, byder det sig selv.
En anden mulighed er, at hvis Bønnerup Havn er at betragte som en
offentlig havn, kan havnen udløse de 50% i tilskud, og så er der mulighed for en
realisering af projektet. Der ligger den, og selv om de havde lovet os svar i oktober,
skal vi ikke forvente svar før 1. kvartal næste år. Det skal lige siges, at jeg næsten
ugentligt har været i kontakt med Henrik Haahr fra direktoratet, så han er efterhånden
ved at kunne se fidusen ved BØNNERUP HAVN.
Vi har i Havnen forsøgt at lave nogle tiltag, så hvis de går til held, mener vi godt,
at enderne kan nå sammen til forrentning af velfærdsbygningen. Sammen med tiltagene
forventer vi et lille rente- og afdragsfrit lån fra Nørre Djurs Kommune.
Én af idéerne var at få gang i erhvervsgrundene på havnen. Det endte
så op i et erhvervshus på havnen. Der blev lavet nogle tegninger, der viste, hvordan det
kunne se ud. Men efter at have talt med folk der mente, der havde forstand på erhverv,
blev disse tegninger skrinlagt og et mere funktionsdygtigt hus tegnet. Efter en 3
måneder, hvor vi havde løbet i forkerte retninger, fik jeg et tip fra Tage Malling,
Djurslands Bank, om, hvor der kunne være muligheder for noget seriøs vejledning.
Det er så endt op i en ansøgning til noget, der hedder Mål 2-midler i EU-regi, der er
vi blevet lovet svar d. 19. december. Og jeg går ud fra, det er i år. Ansøgningen er
strikket sammen med hjælp fra Teknisk Skole i Grenå, og jeg må sige, det er virkelig
dygtige folk, vi har med at gøre. Især kan jeg godt lide den måde, deres løn skal
betales på, de får kun penge, hvis vi får nogle penge - se, det er noget, vi godt kan
lide.
Jeg kan kun anbefale, at samarbejdet fortsætter, for i disse tider, hvor
der er så mange ting i gang, er det vigtigt, at vi har nogle rådgivere, der har en anden
indfaldsvinkel, end vi har, der kan sige, hvordan vi kommer videre i systemet, eller sige:
"Den idé er død - brug ikke mere krudt på det!" Det har været et af de
største problemer i det forgangne år, nemlig alt det krudt, vi har spildt på at løbe i
forkerte retninger.
En anden ting, vi har været optaget af, er den kære toiletbygning, og jeg kan helt klart
sige, at nu går den ikke længere, vi vil simpelt hen ikke finde os i det længere. Vi
vil ikke længere blive ved med at servicere kommunens og lystbådehavnens turister. Det
er tæt på at være usmageligt, at fiskerne skal fiske for noget over 3 mill. kr.
øremærket til drift af bygningen, og så er vedligehold ikke medregnet.
Det mest utrolige er, at man skal true både med bål og brand, før der kommer nogle
løsningsforslag på bordet. Nu er der forslag om at renovere og ombygge havnekontoret til
et stort og tidssvarende toilet. Vi stiller hus og grund til rådighed som vores bidrag
til fællesskabet, og så forventer vi selvfølgelig, at fiskerne kan bruge bygningen på
lige fod med andre. Fordelingsnøglen er ikke endeligt forhandlet på plads endnu, men der
forventes en løsning inden jul.
Noget andet, vi er blevet rodet ind i, er Sammenslutningen af Danske
Havne, som også er en merudgift for havnen, men det var på anbefaling fra kommunen, at
vi valgte at melde os ind. Vi har besluttet at se, hvad der sker næste år, og tage
beslutning om fortsat medlemskab ud fra de plusser og minusser, der vil være ved et
medlemskab. En ting, som Sammenslutningen vil ind og blande sig i, er fordelingen af
FIUF-midlerne fremover, og det er måske knap så interessant set i lyset af, at de gamle
statshavne sidder med ved bordet. Det bliver svært om ikke umuligt at finde fælles
fodslag i den sammenhæng, da hver enkelt havn har det bedste projekt, som de mener skal
fremmes - det må så være vores chance i det spil, til at få del i midlerne.
Men her og nu er der også lyspunkter: rødspætten er returneret efter en længere ferie,
og optimismen er stor på havnen. 4 nye kuttere er købt til Bønnerup i år og det i en
sådan størrelse skibe, som skal have deres hovedfiskeri i Kattegat, modsat andre steder
hvor der er tilgang af nye skibe, er skibe bygget til fiskeri i andre farvande. Det vil
egentlig sige, at selv om det ser træls ud med hensyn til næste års reguleringer, de
komplet sindssyge bebudede nedskæringer i vore farvande, så tror jeg stadig på, at en
stor del af fisken vil blive landet i Bønnerup.
Vi skal alle stadigvæk reklamere over radioen til vores kollegaer, at
Bønnerup er stedet, hvor man lander sin fisk. At Bønnerup Havn er havnen med de flinke
kollegaer og den bedste service i indvandene. Vi har jo alt - et superværft, vodbinder, 3
fiskeopkøbere, en indkøbsforening, som efter lidt startvanskeligheder kun mangler lidt
flere kunder, og det kommer forhåbentlig henad vejen, for ellers lukker den nok til
efteråret.
Vores optimisme beror på, at vi får startet på velfærdsbygningen til
foråret. Ellers tolker bestyrelsen det til kun at gå én vej, nemlig ned ad bakke, og
skrider det først, tror jeg ikke, vi kan få hold på det igen, men så er det ikke vores
problem, så er det kommunens problem, og så nøjes de ikke med en enkelt procents
skattestigning for at få tingene til at nå sammen i fremtiden.
Men ét er sikkert: vi arbejder videre, der er en god kreds af rådgivere omkring os,
Mette, vores kontordame, har næsten gjort sig uundværlig i den tid, hun har været
ansat. Ikke nok med at regningerne kommer ud til tiden, men Mette følger levende med i de
ting, der foregår på havnen, og sågar de ting, der foregår uden for Bønnerup Havn,
hvis de har interesse for Havnen.
Ole Frandsen er blevet en personlig rådgiver i disse byggesager, jeg
tænker på tegninger, nye tegninger, anderledes tegninger, hvordan skal det se ud, vi kan
jo kun sige, at vi skal have et hus med de og de ting i det, så rækker vores viden og
kunnen ikke til mere. Og fordelen ved Ole er, at det skal se ordentligt ud og være bygget
af god kvalitet og selvfølgelig virke efter hensigten. Alt det ville have kostet en
større bondegård. En ting skal I regne med: tingene kommer ikke af sig selv, det kræver
et kæmpearbejde, og alting bliver mere og mere indviklet og besværligt.
Vi har før været i modvind og vil komme det igen, men uanset hvad, der
kommer af sjove tiltag fra centralt hold, vil Bønnerup Havn være der. Det viser
historien, og det viser de omkringliggende havnes tilstand. Så uanset hvad, de siger oven
for bakken, skal de læse mine slutord, for de er mere rammende, end man lige tror:
VI VED, AT FJELD KAN SPRÆNGES,
OG TVINGES KAN EN ELV,
MEN ALDRIG KAN ET FOLK FORGÅ,
SOM IKKE VIL DET SELV."
Årsberetning aflagt af bestyrelsesformand for Bønnerup Havn, Hans Fisker Jensen, på
generalforsamlingen lørdag d. 8. december 2001 i Bønnerup Huset
|
