Artikler på Nørre Djurs Web
Terrorpakke giver grønt lys for udleveringer

Danmark vil fremover udlevere danske statsborgere til retsforfølgelse i andre EU-lande for grove forbrydelser i forbindelse med terror. Hidtil har Danmark kun udleveret danske statsborgere til de andre nordiske lande. Det fremgår af det lovforslag, som justitsminister Lene Espersen (K) tirsdag fremsætter i Folketinget.

Lovforslaget omfatter også EU's fælles definition af terrorisme, som EU's justitsministre torsdag enedes om ved et stormfuldt møde i Bruxelles.
Justitsministeren er ikke betænkelig ved kritikken fra Advokatrådet og Det Danske Center for Menneskerettigheder, som er skeptisk over, at danske statsborgere kan udleveres.
"Lovforslaget rammer ikke uskyldige, men de, der direkte eller i ond tro indirekte har støttet terror," siger hun.

Kilde: Ritzau

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Mads, redaktion 04, den 12- 07-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001