Endnu engang må vi
konstatere, at det er svært for os på redaktionen at være alle steder. Vi vil så gerne
dække alt, hvad der foregår i vores område, og det er en stor opgave for en lille
redaktion! Derfor er det jo rart, at flere og flere af borgerne hjælper os med at dække
enkeltbegivenheder, og det vil vi hermed opfordre endnu flere til at gøre, så Nørre
Djurs NetNyt kan blive den "folkets avis", vi så gerne vil gøre den til.
Den Grønne Guide, Mette Wermuth Iermiin, har sendt os et stykke om Steen Møllers
foredrag om halmhuse på Fremtidsbroen.
"Affaldsfrihed!
Hvad er nu det for noget?
"Affaldsfrihed, "gældfri" og "tilskudsfri" var
bare nogle af de udtryk, der kom på banen, da Steen Møller, en af landets førende
halmhusbyggere, onsdag aften holdt foredrag på Fremtidsbroen. 60 meget interesserede
tilhørere fik en oplivende oplevelse.
Ordet "affaldsfri" er en nyfortolkning af det efterhånden godt brugte ord
"bæredygtighed".
Måden, vi handler på i dag, må ikke kunne forringe livskvaliteten
eller mulighederne for de genrerationer, der kommer efter os.
Derfor gav Steen Møller en hel del gode eksempler på, hvordan man kan bygge sig et godt
hus, uden at skabe unødvendigt affald, stort set alle materialerne vil kunne brændes
direkte i brændeovnen eller på anden vis genanvendes.
"Tilskudsfrihed" er en anden af Steen Møllers kæpheste, idet
han mener, at ting, der bliver lavet med tilskud, ikke er noget, der ellers ville være
blevet lavet og dermed ikke kan holde i længden..
"Gældfrihed" betyder, at vi kan være herre over eget liv, dvs. ikke er nødt
til at arbejde mere hele tiden. Det gamle udtryk "sæt tæring efter næring"
bliver taget op igen.
Steen Møller viste en lysbilledserie af en masse forskellige flotte
halmhusbyggerier, der kunne underbygge alle disse tanker. Ligesom han fortalte om det
nyeste projekt, som så småt er på vej.
"Friland", som skal ligge ved Feldballe, bliver et område, hvor der i første
omgang bygges til 15 familier, plus et stort område, der bygges specifikt til Danmarks
Radio, der under hele byggeprocessen vil følge det tæt med kamera og mikrofon, så hele
landet kan følge med i udviklingen.

Halmhus i Finland med spåntag.
"Friland" adskiller sig fra
eksisterende økologiske bofællesskaber ved at tanken om gældfrihed skal være
indarbejdet i alt byggeri. Dvs. en opfordring til alle familier om at starte med at bygge
småt og så udvide efterhånden er gennemgående i projektet..
Man kan også følge med på projektets hjemmeside www.dr.dk/friland "
Indsendt til Nørre Djurs NetNyt
Med venlig hilsen
Grøn Guide
Mette Wermuth Iermiin
86382900
|