USA's regering har udsendt en
ny advarsel om mulige, uspecificerede terrorangreb. Det er tredje gang siden 11. september
den amerikanske befolkning anmodes om at være i forhøjet beredskab.
Det amerikanske dagblad Washington Post skrev i dag, at den amerikanske
beslutning bl.a. skyldes frygt for, at Osama bin Ladens håndlangere måske er tæt ved at
udvikle en såkaldt 'beskidt bombe', som består af radioaktivt materiale, der spredes ved
en eksplosion af brændstof.
Washington Post skrev, at oplysningerne stammer fra afhøringer af
pågrebne bin Laden-støtter og medlemmer og beviser fra al-Qaeda netværkets faciliteter
i Afghanistan. Sidstnævnte blev indsamlet i sidste måned af CIA-officerer og amerikanske
specialstyrker.
Kilde: Reuters / POL /WP
|