Artikler på Nørre Djurs Net
USA bomber forsvarsværker nær Kandahar

USA fortsatte søndag sine bombardementer af forsvarsværkerne omkring Talebans sidste bastion Kandahar, og amerikanske marinesoldater sættes nu ind i kampen om byen, skriver AP.
En lokal militærembedsmand sagde, at amerikanske bombefly søndag ligeledes bombede et anti-talebansk hovedkvarter øst for byen, hvorved mindst otte blev dræbt.
Det skete angiveligt bare få timer efter, at 13 civile var blevet dræbt ved et angreb på Kandahars lufthavn i et bombeangreb.
Oberstløjnant Mark Compton, US Air Force, kendte dog intet til episoden og sagde, at de amerikanske fly havde ramt de ønskede mål omkring Tora Bora, som er det hule-kompleks, hvor Osama bin Laden formodes at være i skjul sammen med sit al-Qaeda-netværk.
"USA beklager tabet af civile uskyldige liv. Vi vil dog fortsætte med at ødelægge al-Qaeda og Taleban på de steder, hvor de befinder sig," sagde han og acceptede dermed skylden for de civile tab i lufthavnen og i Spin Boldak lørdag.

Kilde: Reuters /CNN

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Bragt af Mads, redaktion 04, den 03-12-01
Copyright Nørre Djurs Net 2001