800 millioner mennesker i verden sulter - det problem
skal løses, hvis vi skal have en stabil verden uden terror, fastslår professor.
Sult – en forbrydelse imod menneskeheden ?
De selvsamme rige lande, som ifølge eget udsagn, går forrest i
krigen mod terror skaber dagligt nye terrorister, fordi de intet gør for at fjerne
ulighed og fattigdom.
- En situation, hvor så mange har så lidt, og nogle få så meget, er uforenelig med en
stabil verden. Medmindre der gøres en særlig indsats, er fremtidsperspektivet ikke godt.
Ordene kommer fra Per Pinstrup-Andersen. Han er generaldirektør for Det Internationale
Forskningsinstitut for Fødevarepolitik i Washington. I år modtog han Verdens
Fødevarepris for sit arbejde.
- Det er umuligt, at beskytte os mod alle de måder terror kan udføres på. Også selvom
vi er villige til at give afkald på nogle af de friheder, vi nyder i åbne samfund som
det danske. Den bedste beskyttelse er en parallel kampagne rettet mod at eliminere
fattigdom, sult og håbløshed. Fra et medmenneskeligt perspektiv er det naturligvis noget
vi burde gøre under alle omstændigheder, men nu har vi så fået en påmindelse om at
gøre det etisk rigtige - også for vor egen skyld. Og det haster, siger han til Ugebrevet
Mandag Morgen.
800 millioner sulter
At uligheden i verden er stor illustrerer Per Pinstrup-Andersen med følgende tal: Tyve
procent af verdens befolkning (1,2 milliarder mennesker) lever for under otte kroner om
dagen. Ifølge FN's fødevare-organisation lider 800 millioner mennesker af sult. Op mod
ti millioner dør hvert år af sult.
Han fastslår at sult og fattigdom ikke er naturlove, men stort set kan afskaffes i løbet
af tyve år.
Men hvorfor sulter befolkningerne i de fattige landeå Nogle giver klimaet skylden, andre
de indfødtes manglende evne til at producere effektivt. Men svaret skal snarere findes i
de rige landes overproduktion og udbytning.
Eksemplerne er mange: I Columbia kan det bedre betale sig at importere frosne kyllinger
fra Europa, end at producere dem lokalt. På Jamaica hælder bønder deres mælk ud, fordi
mælkepulver fra EU med eksportstøtte er billigere end den lokale produktion. I Namibia
måtte fattige småbønder opgive deres eksport af kød til Sydafrika - de kunne ikke
klare sig i "konkurrencen" med eksport-støttet kød fra EU.
Dumping smadrer ulandenes produktion
- Handelsadgang for landbrugsprodukter er særlig vigtig, fordi de produkter udgør
størstedelen af mange ulandes eksport. EU's fælles landbrugspolitik gør det vanskeligt
for ulandene at komme ind på de europæiske markeder. Det samme gælder for USA's og
Japan's markeder, som også er beskyttet af høje importafgifter og importforbud,
forklarer Per Pinstrup-Andersen.
- En åbning af markederne for landbrugsvarer i industrilandene, afskaffelse af
eksportsubsidier og dumping samt eliminering af importafgifter på de varer, som ulandene
ønsker at sælge til os, ville bidrage i betydelig grad til at formindske fattigdom og
sult i ulandene, tilføjer han.
- EU tog skridt i den rigtige retning, da de fattigste lande fik adgang til det
europæiske marked for visse varer. Undtaget er dog en række landbrugsvarer, som EU
støtter, men som er vigtige potentielle eksportvarer for disse lande, for eksempel sukker
og oksekød.
Hvert år ligger europæiske og amerikanske landmænd inde med en overskuds-produktion på
mange tons kød, mælk og sukker. Denne overskudsproduktion sælges til dumpingpriser i
ulandene - oven i købet med eksportstøtte. EU er nemlig ikke konkurrencedygtige, men vil
alligevel skaffe sig af med overskuddet.
En stor del af de fattige lande er nødt til at importere fødevarer, fordi EU har smadret
deres hjemme-produktion
De fattige lande forsøgte på WTO-topmødet tidligere på måneden, at få ret til at
beskytte deres egen fødevareproduktion. Ulandene vil være sikre på, at de til enhver
tid er sikret et minimum af fødevarer, og ikke er afhængige af de rige landes
overskudsproduktion.
|