Skytten fra Meilgaard kom som bekendt ikke ind i den nye
kommunalbestyrelse, selv om han fik en del flere personlige stemmer end sidst. Han blev
nemlig overhalet af de konservatives nye kandidat, Benny Hammer, men Poul Kjelgaard
ønsker alligevel at takke vælgerne, så derfor har han sendt følgende indlæg til
redaktionen:
"Tak for et godt valg.
En tak til kommunens borgere for en god valgdeltagelse, en stor tak til dem der stemte på
Det Konservative Folkeparti, og en særlig tak til dem der gav mig en personlig stemme,
det gav næsten en fordobling at mit stemmetal fra valget for fire år siden, det tager
jeg som et fingerpeg om en rimelig tilfredshed med min indsats de forgangne fire
år. Men det var ikke nok til et genvalg, da Benny Hammer som ny mand på vores liste
overhalede mig med 16 stemmer og tillykke med det, jeg er naturligvis ked af, at jeg ikke
har fået mulighed for at være med til at afslutte det, jeg har været med til at sætte
i gang i de forløbne fire år, men således er jo spillets regler, og det accepterer jeg.
Så vidt jeg kan fornemme det, kom der en vej i vejen, som nogle af støtterne lidt efter
lidt "skred af på", men den spøger forhåbentlig stadig i baggrunden, der er i
år 2001 opkrævet 0,3 skatteprocent til vejbygning. Der vil ifølge budgettet for år
2002 blive opkrævet 0.3 skatteprocent til vejbygning. Da vores borgmester ønsker, at
Hemmedvejen skal blive stående på investeringskontoen, formoder jeg, at de opkrævede
beløb vil blive brugt til vejbyggeri -- hvis det da ikke er således, at den nydannede
kommunalbestyrelse ønsker at betale de opkrævede beløb tilbage til
borgerne. Hvis man ikke vælger den ene af disse løsninger, kan jeg
ikke se andet, end der vil opstå et troværdighedsproblem."
Indsendt til Nørre Djurs NetNyt
med venlig hilsen fra
Poul Kjelgaard,
Meilgaardvej 31,
8585 Glesborg.
|