KAN IKKE LÅNE PENGE TIL EGEN
BOLIG
I mere end halvdelen af kommunerne i Københavns Amt kan gennemsnitsfamilien ikke længere
købe egen bolig. Værst er det i København og Frederiks- berg kommuner, viser
beregninger, som BRFkredit har foretaget for Berlingske. En tommelfingerregel siger, at
hvis man er gældfri og har sparet op til en ud- betaling på seks pct. af købsprisen,
så kan man låne til en kontantpris på 2,5 gange husstandsindkomsten. I Københavns
kommune koster en gennem- snitsbolig 3,18 gange -på Frederiksberg 2,92 gange- mere end
gennemsnitslønnen, når udbetalingen er trukket fra.
Ritzau
DOPING-TILTAG: IDRÆTTEN STØTTER KULTURMINISTER
Idrætsfolk i Danmark hilser velkommen, at kulturminister Brian Mikkelsen (K) opfordrer
til en stram EU-politik mod doping. Den nye minister ønsker en aktiv antidoping kampagne,
når Danmark overtager EU-formandskabet. Brian Mikkelsen siger til Ritzau, at misbrug af
doping bør medføre livsvarig udelukkelse af elitesport. Formand for Danmarks Cykle
Union, Peder Pedersen, vil til enhver tid støtte en stramning af dopingpolitikken, men er
tilbageholdende med udmåle straframmer. - Det vigtigste er, at alle lande går med, også
de østeuropæiske, siger han.
Ritzau
GRÆNSEPOLITIETs METODER VIRKER
Grænsepolitiet har siden nytår anholdt 2170 personer for ulovlig overskridelse af
grænsen. Af dem er 188 personer blevet sigtet for sluservirksomhed ved at have tjent
penge på at hjælpe andre ulovligt over grænsen. I samme periode sidste år blev der
anholdt 2640, heraf 202 slusere. - De nye tal er dokumentation for, at Grænsepolitiets
nye måde at føre kontrol på i baglandet virker, siger politikommissær Christen Moos
fra Grænsepolitiet i Padborg til DR Syd. Da Schengen-aftalen i marts tiltrådtes blev al
kontrol på landegrænsen fjernet .
Ritzau
KUNDER KRÆVER ERSTATNING AF SAS
En række store erhvervskunder forbereder sammen med Forbrugerrådet en retssag mod SAS
med krav om en million- erstatning. SAS har fået kunderne på nakken pga. ulovligt
kartelsamarbejde med Maersk Air, skriver Børsen. Danish Travel Pool køber årligt rejser
for mere end 110 mio. kr., og mener, at kartelsamarbejdet har kostet rejsende millioner i
overpriser på flybilletter. Villy Dyhr fra Forbrugerrådet siger, at retssagen kun kan
undgås, hvis der via lovgivningen åbnes mulighed for økonomisk kompensation til de
virksomheder og privatpersoner, der har betalt for meget pga kartelsamarbejdet.
Ritzau
MANGE VOLDTÆGTSOFRE ER HELT UNGE
Mellem hver fjerde og hver femte, der søger hjælp på voldtægtscentrene, er under 17
år. Nogle er kun 12 år, og mange var uden seksuelle erfaringer inden forbrydelsen,
skriver Politiken. - Overgrebet er ofte sket i forbindelse med, at pigen har været i byen
eller til fest, siger overlæge Katrine Sidenius fra Rigshospitalets Center for
Voldtægtsofre. Huns mener ikke entydigt at de unge piger bliver voldtaget fordi de er
klædt eller optræder udfordrende. Gerningsmændene er oftest unge, der er nogle år
ældre end pigerne. I de fleste tilfælde har der været en eller anden kontakt mellem
offer og gerningsmand.
Ritzau
|