Artikler på Nørre Djurs Web
EU afviser forbud mod kloning

Et massivt flertal i Europaparlamentet nedstemte torsdag en rapport, der var kategorisk i sin bandlysning af kloning. Med stemmerne 316 mod 37 faldt rapporten på gulvet, og det er en lettelse for de forskere, som arbejder med kloning, skriver Berlingske Tidende.

Rapporten, der har været undervejs i et års tid, var skrevet af et midlertidigt udvalg. Og den støttede i sin oprindelige udgave forskning i den såkaldte terapeutiske kloning, dvs. kloning, der tager sigte på sygdomsbehandling.

Men under behandlingen af rapporten er der blevet fremsat flere hundrede ændringsforslag fra konservative, religiøse og grønne kræfter, der har haft held til at få en total bandlysning af kloning ind i teksten.

"Jeg er glad for, at betænkningen ikke blev vedtaget. Med de ændringsforslag, som kom på bordet strittede den i to retninger, som begge var uacceptable. Enten en total afvisning, der byggede på en katolsk holdning om, at livet starter ved undfangelsen eller også alt for vide rammer for forskning i kloning," siger medlem af Europa-Parlamentet, Torben Lund til Berlingske Tidende.

Kilde: Reuters / Berl

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Mads, redaktion 04, den 11- 30-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001