Århus Amt har allerede holdt
det første møde for at vurdere, hvordan amtet kan tackle den nye V-K regerings tanker om
at skære ventetiden til behandling på sygehusene ned til højst to måneder
Der er mange uklarheder, og det er helt afgørende, at amterne hurtigst
mulig får klare meldinger om forslagets konkrete udformning.
- Vi kan ikke vente 100 dage, som regeringen har sat som ramme for gennemførelse af de
ændringer, regeringen har sat sig for, siger amtets sygehusdirektør Leif Vestergaard
Pedersen.
Han mener ikke, det vil være umuligt for Århus Amt at leve op til det nye mål til 1.
juli. Amtet er nemlig allerede godt på vej, da amtets egne målsætninger svarer til
regeringens.
Besked inden jul
- Da Århus Amt besluttede at indføre stykpris-modellen for at få udvidet antallet af
operationer, vedtog vi at gøre det for fuld skrue fra oktober 2000. Men først i
marts-april 2001 var sygehusene ved at komme op på fuld kapacitet, siger Vestergaard
Pedersen.
- Det har vist sig, at det er muligt at forkorte ventelisterne. Århus Amts stykpris-model
har vist sin effektivitet.
Den betyder, at sygehusene ud over egne budgetter kan få stykpris-betaling for de
operationer, de kan udføre ud over det forventede, blot de selv stiller med personalet.
Det ventes at medføre 6000 ekstra operationer på sygehusene i Århus Amt i år.
- Hvis ventetiderne skal længere ned, skal vi bl. a. have tid til at købe ekstra udstyr,
så det ikke er personalet, der skal løbe stærkere, men at vi kan gøre arbejdet på en
smartere måde. Derfor har vi brug for at få klar besked inden jul, siger Vestergaard
Pedersen.
- Men hvor stor bliver pengeposen, spørger han?
- Sygehusene var i forvejen af S-R regeringen lovet ekstra halvanden milliard kroner
næste år. Er det yderligere halvanden milliard, som regeringen taler om, så det
tilsammen er tre milliarder kroner ekstra? Det ved vi ikke, og det er ret vigtigt. For
halvanden milliard kroner er ikke nok, siger Leif Vestergaard Petersen.
- Vi ved heller ikke, hvad regeringen regner med i årene fremover. Halvanden milliard
kroner ekstra i 2002 er i orden, men det er ikke nok i årene fremover. Beløbet må
nødvendigvis være større i 2003 og større igen i 2004. Det er nogle af de svar, vi
venter på.
Det stigende behov skyldes blandt andet, at jo flere patienter, der behandles, jo flere
patienter strømmer der til. Det viser erfaringen.
- Jo mere vi kommer i bund i ventelisterne, jo flere forundersøgelser uden efterfølgende
operation vil vi også komme til at lave. Det er nemlig erfaringen, at restgruppen som
kommer til undersøgelse bliver raskere og raskere, når ventelisten falder.
Villighed blandt ansatte
- Er der personale nok til en aktivitetsudvidelse?
- Både ja og nej. Vi kan sagtens finde områder, hvor vi kun har nogle ganske få, der
har erfaring med en behandlingsmetode, så vi ikke uden videre kan udvide kapaciteten. Men
en del af de penge, vi allerede var stillet i udsigt næste år af S-R regeringen, har vi
kanaliseret til uddannelse af flere speciallæger.
- Desuden venter vi, at vi med ny teknologi kan behandle endnu flere sammedags-patienter
(ambulant, red.). Desuden har vi nogle områder, hvor personalet er indstillet på at yde
en ekstra indsats.
- Det er klart, at det ikke skal være sådan, at lægerne står og falder i søvn hen
over operationsbordet. Men det er kendetegnende for sygehuspersonalet, at det gerne vil
være med til at behandle endnu flere. Og regeringen har selv lagt op til, at det vil
være i orden at betale overarbejdspenge for at løse opgaven.
Pres på lønskruen
Leif Vestergaard Pedersen er ikke i tvivl om, at det alt i alt vil forstærke presset på
området, der allerede i dag mærker manglen på uddannet personale.
- Men løn er ikke alt, arbejdsvilkår spiller også ind, siger han.
- Derfor må vi se, hvordan vi kan bruge det her til at holde fast i personalet. Dels ved
en større arbejdsindsats, dels ved at udskyde tidspunktet for, hvornår de ansatte
vælger at gå på pension.
Kilde: Stiften
|