HØJESTERET AFVISER SAG MOD
STATSMINISTEREN
Højesteret har afvist at lade Folke- bevægelsen mod EU føre sag mod statsministeren for
at misbruge embedsmænd før folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten i maj 1998 og derved
omstødt Højesteret en kendelse fra landsretten, som i september 2000 tillod
Folkebevægelsen at føre sagen. Højesteret fandt, at sagsøgernes to påstande var for
generelle og ubestemte til, at de kunne afgøres af domstolene. Sagen var anlagt mod
statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Hvis sagsøgerne havde fået medhold, var
retssagen fortsat mod hans efterfølger Anders Fogh Rasmussen (V) ved Østre Landsret.
Ritzau
LAVTLØNNEDE VIL FÅ MINDRE SÆRPENSION
De bedst betalte lønmodtagere kan se frem til at få mere ud af den månedlige
indbetaling af én pct. af lønnen på den såkaldte særlige pensionsopsparing. De
lavestlønnede får mindre end de hidtil var lovet, skriver Politiken. Vs ny
finansminister, Thor Pedersen, bekræfter, at VK-regeringen hurtigst muligt vil ændre
opsparingsreglerne, så de føres tilbage til det oprindelige formål. Det havde Venstre
aftalt med den tidligere regering. Han beskylder den tidligere regering for at have
forvandlet ordningen til en ren skat. Hvert år indbetales ca. syv mia. kr. til den
særlige pensionsopsparing.
Ritzau
FERGO KAN IKKE STOPPE SALMEBOG
Den tidl. konservative kirkeminister Torben Rechendorff siger til Kristeligt Dagblad, at
det kan koste Venstres nyudnævnte kirkeminister, Tove Fergo, jobbet, hvis hun forsøger
at stoppe revisionen af Folkekirkens salmebog. Ifølge Deadline på DR2 siger Rechen-
dorff til avisen, at kirkeministeren overhovedet ikke kan blande sig i Folkekirkens
interne anliggender. Hvis Folkekirken vil indføre en ny salmebog, er det Folkekirkens
sag. - Det kan kirkeministeren slet ikke blande sig i, siger Rechendorff, der var
kirkeminister i seks år 1988-93.
Ritzau
MERE TOLDFRIT EFTER SCHENGEN
Danskernes indkøb syd for grænsen er eksploderet siden grænsekontrollen blev ophævet
med Schengen-samarbejdet den 25. marts, skriver Berlingske Tidende. Ifølge et rundspørge
foretaget af analyseinstituttet GfK i november er 51 pct. af den spiritus, der indtages
her- hjemme, købt toldfrit eller i udlandet. Direktør John Wagner fra De Samvirkende
Købmænd bekræfter tendensen. Han forud- serk, at grænsehandlen vil sætte rekorder til
jul. Dansk Handel og Service anbefaler nu en generel afgiftsharmonisering for at undgå
konkurrenceforvridning.
Ritzau
INTERNETHANDEL TI-DOBLET PÅ TO ÅR
Ti gange så mange danskere bruger i dag Dankort eller Visakort til at betale for
serviceydelser og indkøb på internettet som for blot to år siden. Den eksplosive vækst
er sket på trods af mange forbrugeres fortsatte skepsis ved at bruge fx Dankort på
internettet og trods en række internetbutikkers konkurs, skriver JydskeVestkysten. Det er
stadig virksomheders handel med hinanden, der dominerer branchen. - Væksten vil gå endnu
stærkere, når flere får adgang til ADSL og forskel- lige former for bynet, siger Hans
Henrik Agger fra Dansk Internet Handel.
Ritzau
|