IDG: Hvis den danske
IT-presse og diverse repræsentanter fra Microsoft ikke er helt på dupperne tirsdag,
skyldes det nok det store release party, der mandag aften markerede, at de danske
versioner af styresystemet Windows XP nu er på gaden.
Microsoft afholder forskellige arrangementer i løbet af den næste
måned i flere computerbutikker landet over. På disse arrangementer kan man vinde
spilkonsolen XBox og Windows XP.
En ny brugergrænseflade dominerer indtrykket af Windows XP, mens bedre understøttelse af
flere brugere og en anderledes startmenu er nogle af de nye smarte funktioner.
Blandt nyhederne i Windows XP er en ny brugergrænseflade ved navn Luna,
bedre understøttelse af digitale kameraer og MP3-afspillere, mulighed for at brænde
musik-cd'er og indbygget firewall.
Prisen for Windows XP Home Edition bliver på omkring 1.800 kroner, mens udgaven til
professionelle koster omkring 2.600 kroner.
Kilde: PC-world /CNN
|