Artikler på Nørre Djurs Web
Enhedslisten: Regering for de rige

Til Pressen

Privat profit før fællesskabet

Regeringsgrundlagets snak om vækst, velfærd og fornyelse dækker over, at privat profit nu skal sættes over fællesskabet. Det vil være til gavn for de rigeste og erhvervslivet og til størst skade for de fattigste - både i Danmark og i udlandet, udtaler Enhedslisten Folketingsgruppe fra sit gruppemøde tirsdag den 27. november.

Således lovede Venstre i valgkampen skattelettelser til folk med de laveste indkomster. I stedet bliver der skattelettelser til de grupper, som tjener mest på ejendomsprisernes himmelflugt og til erhvervslivet - beskatning af de multinationale og Nordsøenergien tales der selvfølgelig slet ikke om.

Privatiseringer og udliciteringer er en central del af regeringsudspillet. Der skal gives bedre mulighed for at tjene penge på at opfylde menneskers samfundsmæssige, sociale og sundhedsmæssige behov.
Derfor skal privatiseringerne og liberaliseringerne på bl.a. jernbaneområdet fortsætte med forøget tempo. På trods af, at erfaringerne fra England har vist, at dette både koster penge og menneskeliv.

Tydeligere kan det ikke demonstreres. Regeringsgrundlaget sætte privat profit over fællesskabet. Derfor skal regeringen mødes med benhård modstand fra sin første dag.

Kilde: Ritzau /mm

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Mads, redaktion 04, den 11- 27-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001