Artikler på Nørre Djurs Web
S-borgmester: Nyrup bør ikke stå i spidsen ved næste valg

Socialdemokratiets formand, Poul Nyrup Rasmussen (S), bør trække sig inden næste folketingsvalg. Sådan lyder opfordringen fra Ishøjs socialdemokratiske borgmester Ole Bjørstorp.

23nov_nyrup_borgmestre_400.jpg (30462 bytes)
Nyrups manglende troværdighed var skyld i det Socialdemokratiske valgnederlag, mener Ishøjs borgmester

"Ellers taber vi igen, siger han. Valgnederlaget havde intet med udlændingepolitikken at gøre, men var først og fremmest et spørgsmål om den nu afgående statsministers manglende troværdighed efter efterlønssagen," understreger Ole Bjørstorp.
Borgmesteren vil ikke råde Nyrup til at forlade partiet her og nu. Men inden et nyvalg, der efter Ole Bjørstorps vurdering kan komme inden de fire år, bør der ske ændringer i partiets top.
"Hvornår det skal ske, må Poul Nyrup Rasmussen gøre op med sig selv. Men i den kommende tid vil han givet få mange interessante jobtilbud - også fra udlandet. Og dem bør han overveje seriøst," siger Ole Bjørstorp til Ritzau.

Karen J. afviser kritik
Indenrigsminister Karen Jespersen placerer ligeledes ansvaret for Socialdemokratiets katastrofevalg hos partiets absolutte topfolk, efter at flere partifæller anonymt har forsøgt at gøre hende til syndebuk.

I anonyme vendinger har socialdemokrater forsøgt at gøre Karen Jespersen til syndebuk, men hun påpeger, at Socialdemokratiets valgkamp blev tilrettelagt af en kampagnegruppe bestående af Poul Nyrup Rasmussen, Mogens Lykketoft, Svend Auken, Ritt Bjerregaard, Henrik Dam Kristensen, Frank Jensen og Pia Gjellerup.
"Det er jo anonym kritik, men jeg har meget svært ved at se begrundelsen. Det er partiet, som har lagt sig fast på det udlændingeudspil, som blev lagt frem i valgkampen. Det har været partiets kampagnegruppe, der har tilrettelagt hele valgkampen, og den var jeg jo ikke medlem af," siger Karen Jepsersen.

Kilde: CNN / Reuters

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Mads, redaktion 04, den 11- 23-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001