Artikler på Nørre Djurs Net
Læserbrev: Om ønskers opfyldelse trods fattigdom

I et indlæg i debatten op til kommunevalget gør Elin Aabenhus, der i perioder har vikarieret for siddende socialdemokrater, opmærksom på de mange ting, hun synes, kommunen har fået sat i gang på trods af de små penge. Hun skriver:

"Ved valget for fire år siden var mit store ønske, at vi boede i en rig kommune og kunne få alle vore ønsker opfyldt.
Vores kommune er imidlertid stadig fattig, men vi har fået rigtig mange af vores ønsker opfyldt.
Der er blevet lavet et lækkert havneområde i Bønnerup – stisystemer til både gående, cyklende og ridende langs meget af vores strandområde – fjernvarmeværker i flere af vore små byer – gode idrætsfaciliteter – renovering og nybyggelse af vore skoler – ny skolestart (en virkelig forbedring af de mindste elevers skolegang).
I Fjellerup har vi desuden fået lavet rundkørsel ved den farlige amtsvej, ny brandstation, almene boliger og meget snart en ny børnehave og borgerhus.
Dette er blot nogle af de ting, vi har opnået gennem de sidste fire år.
På tirsdag, når du sætter dit kryds, husk da X ved liste A, og vær med til at holde kommunalbestyrelsen i gang i endnu fire år!"

Skrevet af Elin Aabenhus, kandidat for Socialdemokratiet i Nørre Djurs, i Randers Amtsavis lørdag d. 17. november.

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Bragt af Rex, redaktion 11, den 19-11-01
Copyright Nørre Djurs Net 2001