En anden førstegangskandidat, Mogens Andersen fra
Socialdemokratiet, slår til lyd for det nøjagtigt modsatte synspunkt i et læserbrev i
samme avis. Han skriver:
"I Bønnerup har fiskerne været fremsynede. Havnens infrastruktur er løbende blevet
udbygget, så den kan tage imod dem, der fisker i Kattegat.
Der er kommet møller og lystbådehavn, som er med til at bevare vores fiskerihavn. Det er
underligt, at Venstre, som er et parti, der prioriterer det frie initiativ højt, så
forsøger at spænde ben for én af de største arbejdspladser i kommunen. Der er også
foreslået golfbane. Men en ordentlig vej herned må vi ikke få. Jeg synes, det er for
dårligt. Jeg vil arbejde for vejen og fortsat gode vilkår for havnen og erhvervslivet.
En stemme på mig er også en stemme på den siddende borgmester, som har gjort det
godt."
Skrevet af Mogens Andersen, opstillet for Socialdemokratiet i Nørre Djurs, i Randers
Amtsavis mandag d. 19. november.
|