Artikler på Nørre Djurs Net
Læserbrev: Der må være en udvej

Plantecenterejer Benny Hammer stiller for første gang op som kandidat for Det Konservative Folkeparti i Nørre Djurs. Vi har allerede tidligere nævnt, at han har indtaget et særstandpunkt i forhold til partikammeraterne i spørgsmålet om Hemmed-vejen, som de jo som bekendt går stærkt ind for. For at præcisere sit standpunkt har han skrevet følgende læserbrev i dagens avis:

"Jeg har intet behov for at gemme mig på en borgerliste for at undgå topstyring og snærende partibånd. Her er et klart bevis på, at der hos Det Konservative Folkeparti til selvstændige holdninger og en udvej. Jeg siger: "Ingen Hemmedvej nu!".
Der har ganske vist været mange advarsler, som "Bønnerup Havn lukker", "Vi rejser til en anden havn", "Der kommer ingen nye virksomheder til kommunen…".


Historien ender ikke så trist, dertil er området for attraktivt og dynamisk. Desuden vil ingen give mig garanti for øget aktivitet på Bønnerup Havn, selv om Hemmed-vejen omlægges. Kommunen har ikke penge til så stort et anlægsarbejde lige nu, og der er heller ikke et reelt behov for vejen lige nu.


Naturligvis: såfremt der viser sig nye virksomheder i Bønnerup, der kan øge kommunens skattegrundlag så meget, at der bliver råd til vejen, så er det straks en helt anden sag."

Skrevet af
:

Benny Hammer,
kandidat for
Det Konservative Folkeparti
i Nørre Djurs,

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Bragt af Rex + Mads, redaktion 11 +  04, den 19-11-01
Copyright Nørre Djurs Net 2001