Nørre Djurs

Kommune

 

Udvalget for Teknik og Miljø

 

Dato:

22. november 2001

Lokale:

3

Tidspunkt:

13.00

Fraværende:

 

Indholdsfortegnelse

Udvalget for Teknik og Miljø den 22. november 2001

 

Sag nr. Side

 

1. Efterretningssager

2. Byforskønnelsespuljen - økonomisk decentralisering

3. Ansøgning om ændring af støtteregler og ansøgninger om støtte fra byforskønnelsespuljen.

4. Regulativ for Ørum Å

5. Revision af slamregulativ

6. Telebus

7. Ansøgning om dispensation fra Lokalplan nr. 21 for et område i Voldby

8. Eventuelt

 

 

 

 

1. Efterretningssager

J.nr.:

Init.:

jac

0

tm-379

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

  1. Meddelelser fra formanden.
  2. Bekendtgørelser og cirkulærer.
  3. 05.04
    Taksationskommissionen fremsender kendelse vedrørende fredning af Gjerrildstien.
  4. 09.00I00
    Miljøstyrelsen fremsender brev om, at Miljøtilsyn 2000 kun offentliggøres via deres hjemmeside. De første 34 sider om kommunernes miljøindsats er udprintet og forelægges til orientering.
  5. 09.08.05
    Århus Amt fremsender skrivelse vedrørende kortlægning af Stenvad Bygade 46 på vidensniveau 1 efter lov om forurenet jord.
  6. 09.08.05I00
    Århus Amt fremsender skrivelse vedrørende nye undersøgelser og oprydninger af Oliebranchens Miljøpulje 2002.
  7. 09.19
    Der foreligger "Rapport og evaluering af naturformidlingen og Blå Flag Stationen maj - oktober 2001".

    Bilag: Rapport.
  8. 09.19.01
    Badevandskontrol 2001-2002.
  9. 13.02.01
    Miljøstyrelsen fremsender vandpanelets vurdering af undersøgelse for MTBE på vandværkerne.
  10. 13.02.03K08
    Miljø-Kemi fremsender analyserapporter for Stokkebro- og Veggerslev Vandværker.

 

 

 

 

 

2. Byforskønnelsespuljen - økonomisk decentralisering

J.nr.:

00.15.02A00

Init.:

js

0

tm-384.doc

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

Ansøgning om økonomisk decentralisering med virkning fra 1. januar 2001 for bevillingsniveau 00.28.21.1 Parker og legepladser.

Baggrunden for ansøgningen er, at kommunalbestyrelsen den 3. maj 2001 har godkendt støtteregler for byforskønnelse, som omhandler

  1. Anlæg af grønne arealer, pladser, torve, f.eks. jordarbejde, lægninger, beplantninger og lignende
  2. Inventar - f.eks. bænke, flagstænger, kunstværker og lignende,
  3. Fritidsaktiviteter - f.eks. legepladser, petanquebaner, skøjtebaner og lignende.

Ifølge reglerne kan der efter ansøgning opnås maks. 75% af projektudgifterne. Beløbet udbetales, når projektet er udført og dokumenteret af kvitteret regning.

Af forskellige årsager bliver projekterne ikke altid afsluttet i samme kalenderår som støtten er bevilget, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt af praktiske årsager, at bevillingsbeløbet automatisk bliver overført til næste regnskabsår.

Det bemærkes, at der parallelt med denne sag søges om ændring/tilføjelse til reglerne. Ændringen vedrører ikke reglerne for udbetaling, men om indførelse af faste tidspunkter for ansøgninger.

Teknisk chef indstiller, at ansøgningen godkendes.

 

 

 

 

3. Ansøgning om ændring af støtteregler og ansøgninger om støtte fra byforskønnelsespuljen.

J.nr.:

01.02.11

Init.:

phs

0

tm-381

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

Den 19. april 2001 har udvalget vedtaget støtteregler for byforskønnelsesmidlerne. Reglerne er efterfølgende godkendt i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen.

Det har efterfølgende vist praktisk at tilføje faste ansøgningsfrister. Derfor er der udarbejdet et forslag til revision af vedtagne støtteregler.

Da restbeløbet på byforskønnelseskontoen ikke kan overføres til 2002, tages nedennævnte sager op til fornyet behandling:

Voldby SFO søger om støtte til materialerne til en shelter. Materialerne beløber sig til 20.000 kr.

Ørum Aktiv Center søger om støtte til en mobil scene. Budget 25.000 kr.

Ørum Aktiv Center søger om støtte til en flagstang med beplantning og sten samt to affaldsspande. Budget 18.000 kr.

Nørre Djurs Hallen søger om støtte til flisebelægning ved hallens nye tilbygning. Tilbud 9.600 kr.

Sct. Georgs Gårdens Børnehave, Glesborg søger om støtte til ændring af indgangspartiet til børnehaven. Overslag 20.000 kr.

Det kan oplyses, at der er 125.000 kr. til rådighed i 2001. I september blev der givet tilsagn om 71.000 kr. Herefter er der 54.000 kr. til rådighed.

Bilag: Kopi af eksisterende støtteregler og forslaget til nye støtteregler, samt kopi af ansøgningerne.

Teknisk chef indstiller,

at forslaget til ændring af støtteregler vedtages og

at sagerne behandles efter de vedtagne støtteregler.

 

 

 

 

 

4. Regulativ for Ørum Å

J.nr.:

06.02.01.16P24

Init.:

kes

0

tm-378

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

På Udvalgets møde den 23. august 2001 vedtoges forslag til regulativ for Ørum Å. Forslaget har været i offentlig høring i 8 uger, og der er indkommet én skriftlig henvendelse med 2 forslag til ændringer.

Det ene forslag er, at der må sættes hegn langs vandløbets øverste kant i stedet for mindst 1 m fra.

Der føres ikke systematisk tilsyn med, om kreaturhegn er placeret mindst 1 m fra vandløbets øverste kant. Er der problemer med nedtrædning af brinker eller lignende, fordi hegn står for tæt på, tages reglen i anvendelse. Derfor vil følgende ændringer med baggrund i lodsejerforslaget være i god overensstemmelse med virkeligheden.

Regulativforslagets formulering af sidste sætning i første afsnit kap. 6.1 foreslås ændret til: På marker, der afgræsses, kan hegning foretages i bræmmearealet.

Endvidere foreslås kap. 6 stk. 3 første afsnit ændret til følgende: Arealer langs vandløbet må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse benyttes til løsdrift, medmindre der sættes forsvarligt hegn langs vandløbet. Hegnet kan placeres langs vandløbets øverste kant. Der anbefales dog en afstand på mindst 1 m. Såfremt kommunalbestyrelsen af hensyn til beskyttelse eller sikring af brinken eller af hensyn til vedligeholdelsen vurderer, at hegnet er for tæt på, kan kommunalbestyrelsen påbyde hegnet flyttet væk fra vandløbskanten, jf. vandløbslovens § 29.

Det andet forslag omhandler beplantning af bræmmearealet. Regulativforslagets formulering foreslås fastholdt, idet der mest er tale om en misforståelse.

Bilag: Sagsnotat af 8. november 2001 og det indkomne forslag dateret 29. september 2001, beror i sagen.

Forslaget til regulativ er ligeledes i sagen med markering af de punkter, der foreslås ændret, samt ny side 8 og 9 med ændringerne indføjet.

Det endelig godkendte regulativ kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen. Klagefristen er 4 uger.

Teknisk chef indstiller, at Regulativ for en strækning af Ørum Å vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

 

 

 

 

 

 

5. Revision af slamregulativ

J.nr.:

06.15.00P24

Init.:

jac

0

tm-382

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

I et slamregulativ fastsættes administrative bestemmelser om etablering og drift af en kommunal tømningsordning.

Nugældende regulativ trådte i kraft den 1. januar 1999.

Revision af slamregulativet er motiveret af dels:

Til ovenstående kan yderligere bemærkes:

Kalkstabiliseringen af septisk slam blev indstillet medio år 2000, efter indførelsen af skærpede krav til slam, der anvendes til jordbrugsformål.

Den kommunale tømningsordning, der var baseret på tømning efter behov, har ikke fungeret efter hensigten. Der har således ikke været rekvireret tømning af fedtudskillere ved den autoriserede slamentreprenør de seneste år.

Den fælleskommunale ordning, som de andre kommuner i Reno Djurs regi er tilsluttet, har som hovedformål, at kontrol og tømning af fedtudskillere foregår med jævnlige mellemrum, så forurening fra udskillere undgås.

I den fælleskommunale ordning afregnes endvidere direkte mellem entreprenør og tankejer til enhedspriser, fastsat ved licitation.

Teknisk chef indstiller,

at det reviderede slamregulativ træder i kraft den 1. januar 2002, og

at kommunen tilslutter sig den fælleskommunale tømningsordning for fedtudskillere således, at § 3.5.4 i det fælleskommunale affaldsregulativ gælder for Nørre Djurs Kommune med virkning fra den 1. januar 2002.

 

 

 

 

6. Telebus

J.nr.:

13.20.05

Init.:

phs

0

tm-383

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

En arbejdsgruppe har i samarbejde med Cowi udarbejdet en rapport med oplæg til indførelse af telebusser i Nørre Djurs Kommune. Desuden har en følgegruppe bestående af repræsentanter for brugere, vognmænd og amtet været inviteret til at deltage i 2 møder.

Bilag: Rapport fra Cowi og mødenotat.

På mødet vil Preben Vilhof fra Cowi fremlægge rapporten.

Teknisk chef indstiller, at løsningsforslag 2 vælges med ikrafttræden pr. 1. august 2001 for skolebusserne. Desuden indledes der forhandlinger om at ændre kontrakten vedrørende kørslen for Aktivitetscentret samt at få de øvrige aftaler på plads, såvidt muligt også til ikrafttræden den 1. august 2002.

 

 

 

 

7. Ansøgning om dispensation fra Lokalplan nr. 21 for et område i Voldby

J.nr.:

8518

Init.:

ie

0

tm-380

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

Den 6. august 1986 vedtog kommunalbestyrelsen lokalplan nr. 21 for et område i Voldby. Området må kun anvendes til erhvervs- og boligformål.

Der er modtaget ansøgning fra OK Benzin a.m.b.a. vedrørende Dolmervej 2, DagliŽ Brugsen, om overdækning af eksisterende benzinø med 69 m2 halvtag. I selve tagfladen af overdækningen er der placeret nedadrettede aramaturer som koncentrerer belysningen om selve tankningsstedet. I selve tagfladekanten (sternen) er OK logoet kun baggrundsbelyst, derudover er der ingen belysning.

Opførelse af overdækningen er i strid med Lokalplanens kap. 5.3 om byggelinie mod Dolmervej. Byggelinien tillader ikke bebyggelse eller oplag nærmere vejskel mod Dolmervej end 10 m.

Der er modtaget ansøgning om dispensation fra byggelinien til overskridelse heraf med cirka 3 m.

Der er foretaget nabohøring, i overensstemmelse med § 20 i Planloven, af grundejere indenfor lokalplanens område samt øvrige vedkommende naboer/genboer.

Høringsperioden er afsluttet og der er indkommet 2 indsigelser fra genboer.

Der er efterfølgende modtaget billedmateriale fra OK benzin fra et tilsvarende anlæg på Århusvej i Grenaa, henholdsvis om dagen og om natten.

Bilag: Dispensationsansøgning, tegningsmateriale, uddrag af Lokalplan nr. 21, billedmateriale samt indsigelser.

Forvaltningens kommentarer:

Kommunens vejafdeling ønsker at fastholde Dolmervejs udlægsbredde på 10 m som vist på kortbilag 2 (og foreskrevet i formålsparagraffen), men ser ingen anledning til at udelukke opførelse af den ønskede overdækning, idet dennes beskaffenhed ikke skønnes at udelukke senere trafikforbedringer, herunder etablering af fortov.

Overdækningens belysning ses ikke, udfra det fotografiske materiale, at være skæmmende eller at være til væsentlig ulempe. Udførelse af overdækningen ses ikke at ændre områdets karakter.

Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer ved den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt ved lokalplanen).

Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokalplan.

Teknisk chef indstiller, at der gives dispensation til opførelse af overdækning af eksisterende benzinø på 69 m2.

 

8. Eventuelt

J.nr.:

Init.:

jac

0

tm-385

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling: