FORESLÅR REFORM AF
VELFÆRDSSYSTEMET
Det løser ingen problemer at stramme udlændingeloven. I stedet skal vi ændre vores
sociale system og acceptere lavere lønninger for visse typer ufaglærte, siger professor
og forhen- værende vismand Nina Smith til Børsen. Hun opfordrer til grundlæggende
reformer af velfærdssystemet - for i længden er det ikke holdbart at stadig flere kommer
til landet uden at kunne forsørge sig selv, siger hun. - I stedet for at betale sociale
ydelser over skatten skal man i højere grad optjene retten til sociale ydelser eller
forsikre sig ret til dagpenge og kontanthjælp, siger hun.
Ritzau
GALLLUP: DE BORGERLIGE ØGER FORSPRINGET
Der skal en overraskende god slutspurt til, hvis statsminister Poul Nyrup Rasmussen skal
fastholde magten efter valget, skriver Berlingske Tidende. Tilslutningen til de borgerlige
er ifølge Gallup markant højere end forud for valget i 1998. Samtidig anser flere
valgforskere det meget usandsynligt, at regeringen skulle kunne gentage sidste valgs
overraskelsessejr. Dagens Gallup viser, at de borgerlige står til at få 98 mandater
svarende til 55,7 pct. af stemmerne, mens regerings- partierne og SF og EL får 77
mandater. De borgerliges forspring var tre pct.- point mindre seks dage før sidste valg.
Ritzau
KRISTELIGT FOLKEPARTI: FAMILIEMINISTERIUM
Kristeligt Folkeparti vil have oprettet et særligt børne- og familieministerium i den
kommende regering. Det siger partiets formand Jann Sjursen. Ministeriet skal bl.a. sikre,
at FN's børnekonvention integreres i dansk lovgivning. Og det skal i daginstitutionerne
sætte grænser for, hvor mange børn, der må være pr. pædagog, og hvor lidt plads, der
må være . - Vi synes, at et børne- og familie- ministerium er det vigtigste, også
vigtigere end et integrations- ministerium, siger Jann Sjursen.
Ritzau |