Statsminister Poul Nyrup
Rasmussen (S) vil trække sig på valgnatten, hvis de borgerlige får flertal. Det
vurderer lektor Henrik Palmer Olsen, Københavns Universitet.
Henrik Palmer Olsen forudser nemlig, at det vil gå stærkt, hvis der er
90 eller flere mandater imod Poul Nyrup Rasmussen, når resultatet foreligger efter
optællingen. Hvis det bliver nederlag til SR-regeringen, så kan dronningerunden allerede
komme onsdag formiddag.
"Hvis der er 90 borgerlige mandater, vil Nyrup sige på valgnatten, at han vil gå
til dronningen og anmode om sin afsked," siger Henrik Palmer Olsen til Ritzau.
Meningsmålingerne peger mod, at Venstres leder, Anders Fogh Rasmussen,
bliver landets nye statsminister efter valget på tirsdag. Hvis det går, som målingerne
spår, så bliver det første gang i 28 år, at Danmark skifter statsminister ved et valg.
Sidste gang, en ny statsminister kom til ved et valg, var i 1973, og den aktuelle
situation er derfor uvant for partier, statsadministration og presse.
Kilde: Ritzau
|