Artikler på Nørre Djurs Web
Mere kommunalt samarbejde

Landets kommuner opruster i kampen om at tiltrække virksomheder og arbejdspladser. Siden det seneste kommunalvalg for fire år siden er antallet af samarbejdsaftaler over kommunegrænserne på erhvervsområdet fordoblet, viser en rundringning til kommuneforeningerne, som DR-Nyheder har foretaget.

I 1997 var 30 formaliserede samarbejdsaftaler mellem to eller flere kommuner, i dag er der 60.
Kommunerne samarbejder typisk om fælles erhvervskontorer, der kan hjælpe og rådgive dels de virksomheder, der allerede er i kommunerne, og dels bistå nye virksomheder, som overvejer at slå sig ned i området.
Strategisk planlægning
Poul Christian Jørgensen, der er formand for Danske Erhvervschefers Fællesråd, mener, at kommuerne måske kan dele virksomhederne mellem sig og på den måde komme til at huse de virksomheder, der passer bedst til kommunen.
- Det indeholder meget ofte en strategisk planælgning af hvad man vil, siger Poul Christian Jørgensen.
Hos Dansk Industri er der tilfredshed med udviklingen. Men direktør Poul Scheuer understreger, at fælles informationskontorer kommunerne i mellem langt fra er nok. Det, som tiltrækker virksomheder, er i langt højere grad forholdene på andre områder
De skal samarbejde om affald, miljø og skatteopkrævning. De skal sikre, at der er gode servicemuligheder for borgerne. Det kan være børnepasning eller transportforhold. En række af de ting er helt afgørende for virksomhederne, og hvor de placerer sig, siger Poul Sheuer.

Kilde: Reuters / DR

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Mads, redaktion 04, den 11- 15-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001