Artikler på Nørre Djurs Web
Talebanleders plan: USA skal ødelægges

Talebanernes åndelige leder mullah Mohammed Omar afviser ethvert samarbejde med en fremtidig samlingsregering i Afghanistan. I et interview med BBC's pashtun-afdeling sagde han også, at den "store plan" involverer ødelæggelsen af USA.

15nov_taleban_US_400.jpg (27776 bytes)
Det eneste billede, der findes af Omar (i midten), blev taget af en BBC-fotograf i Kandahar i 1996

Mohammad Omar afviste ligeledes alle rygter om, at talebanernes højborg Kandahar skulle være ved at falde for presset fra Den Nordlige Alliance.
Mullahens udtalelser kom samtidig med, at FN's Sikkerhedsråd enstemnigt vedtog en resolution, der var foreslået af Storbritannien og Frankrig, der støtter FN's Afghanistan-udsending Lakhar Brahimis plan for landets politiske fremtid.
Planen, som FN støtter, indebærer, at alle de afghanske fraktioner mødes inden for de næste dage. Endvidere skal der etableres en international sikkerhedsstyrke.
Den Nordlige Alliance har på forhånd udelukket at komme med en midlertidig regering, men har sagt, at de vil styre Kabul, indtil der kan afholdes valg.
Et militærråd anført af forsvarsminister general Fahim Khan har taget styret i hovedstaden.

Kilde: Reuters

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Mads, redaktion 04, den 11- 15-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001