Artikler på Nørre Djurs Web
Hilsen fra den store verden

Vi har pludselig og ganske uventet fået en rejseberetning, skrevet og sendt til redaktionen af en familie fra Bønnerup. De skriver:

La Gomera, den 13. november 2001.

En rejsehilsen fra familien Boisen fra Bønnerup Strand.

Via gode venner i Bønnerup fik vi sendt et eksemplar af Bønnerup Kontakten ud til vores baad. Det var rigtigt dejligt. Naa, vi har valgt at leve et aar paa vores 60 fods ketch. "Roselina". hjemmehørende i Egaa.
En drøm er blevet virkelig. At tage et år ud af kalenderen og sejle!!!!

Familien, som bestaar af Thor 14 aar, Ida 12 aar, Ulla og Poul. Børnene bliver undervist undervejs med hjælp fra Gjerrild Bønnerup Friskole (bl.a. via Internet!!!). Ulla har sagt sit arbejde op, og Poul, som i forvejen sejler, har i det kommende aar sit hjem paa baaden. Han arbejder dog forsat et par maaneder af gangen og kommer saa ud paa baaden, hvor den end maatte være.
Et meget anderledes familieliv har vi haft indtil nu. Alene det, at ens hjem er blevet reduceret med 180 kvm.!!! Vi deler en kahyt med dobbelkøje og 2 enkeltkøjer!!
Men der er mange fordele. Vi er mange om at gøre rent og mange om at lave mad!!

Ud over vores familie er der endnu en familie, som er med hele dette aar (2001/2002). Familien bestaar af 2 børn, Tobias 6 aar , Anna 4 aar og Lone og Palle. Palle er skipper paa baaden.
Vores baad er hjemmebygget og blev søsat i 1985. Dengang var der 8 unge mænd, som havde forskellig haandværksmæssige baggrund for at lave et sådant skib. Tegningerne er lavet af Peter Roos. Og Roselina findes kun i dette ene eksemplar. Dog har en aarhusianer laant tegningerne og lavet en mindre udgave af træ i Norge.
Som en af de bærende kræfter i baadbyggeriet er Lars Aaby, som er skibstømrer. Han forliste med sin baad "Kraka" i Røde Havet og matte derfor igang igen med at bygge en ny!!

Vi er siden hen kommet med i projektet via Palle Hemdorff, som er sejlmager og ogsaa oprindelig med fra starten. Vi har kendt baaden i ca. 10 aar. Poul har i kraft at sin udd. som maskinmester været meget engageret i de tekniske dele paa baaden. Og da der blev en andel ledig for ca. 5 aar siden, købte vi os ind.
Det har vi været meget glade for. Mange dejlige ture er det blevet til. Baaden gennemgaar løbende vedligeholdelse. Bl.a. fik den 2 nye motorer for 2 aar siden. 2 stk. 80 hk. IVECO, saa vores havnemanøvre er blevet betydelig nemmere nu. Før havde vi 2 stk. 40hk. SABB!!
Baaden vejer ca. 30 tons. Den er helt klart en sejlbaad, og vi sejler fortrinsvis med sejl. Paa naer vindstille og havnemanøvrer!!
Vores tur startede den 6. juli med stor afskedsfest for venner og familie i Egaa Havn. Dagen efter kl. 12.00 lød "startskuddet", og vi drog ud paa et aars togt.

Vores rejse har indtil nu bragt os til Skotland, gennem den Caledonske Canal (smukt), videre til Irland (Dublin) og derefter over det Irske Hav til Scilly Islands (Engelsk). Paa dette tidspunkt havde vores sommer nærmest vaeret fyldt med regnvejr, modsat den danske sommer!!
Vi har haft en del modvind. Hvilket betød, at vi slog motorene til og løb 7-8 knob i modvind. Naar man har smaa børn ombord, er det ikke sjovt at ligge uendeligt i daarligt vejr. Saa derfor kom motorerne igang.

Paa Scilly Island mødte vi varme (der var palmer!!) og solskin. Saa det var lige, hvad vi trængte til efter et par haarde døgn i søen.
Efter nogle dage var vejrudsigten gunstig til at krydse Biscayen. Saa vi tog afsted. Efter 3 døgn naaede vi La Coruna. i Nordspanien. Igen løb vi ind i modvind paa den sidste del af turen. Saa glade og trætte fik vi et tiltrængt bad i marinaen. De lokale var meget flinke. Vi fik øjeblikkelig anvist plads i havnen, paa trods af vores størrelse!!
Spanien var dejligt. Varme og sol. God mad og dejlig vin. Herligt.
Vi havde planlagt at sejle ned langs Portugals Kyst og gøre stop undervejs bl.a. i Porto.
I Porto maatte vi ind og se, hvorledes Portvinen blev til. Saa portvinshusene bød velkommen med rundvisning og smagsprøver. Det var noget, vi kunne li`!!!!

Undervejs har vi skiftende gaster med. Folk som vi kender, der gerne vil sejle med under vores togt. Vi har plads til 12 personer i alt ombord. Som regel er vi ikke mere end 10 pers. Det er ligesom mere behageligt.
Saa i Lissabon skiftede vi noget besætning og drog derefter paa tur langs Algarve Kysten. Her mødte vi mange nye marinaer. Dette skyldes givet EF. Der bliver bygget kolossalt i disse turistomràder.
For dem, som kan lide golf, er dette område stedet. I Vilamoura, hvor vi laa i marinaen, var der faktisk 3 golfbaner i selve marianen!!
Vi nøjes dog med at dykke og kikke paa de fine fisk.

Efter at have ordnet paa baaden. Slebet og lakeret. Provianteret. Gik turen mod Maderia.
Denne ø er noget af det smukkeste, vi har set paa vores tur indtil nu. Grønt og frodigt. Vejkanten er fyldt med vores potteplanter!! Mange forskellige slags frugter hænger ud fra folks haver. Det er næsten det tætteste, man kan komme paa Paradiset!!!!
Der er store muligheder for at vandre paa Maderia. Paa grund af deres vandingssystem, der bestaar af "levadaer", smaa kunstigt skabte kanaler, kan man vandre i bjergene langs disse. Disse kanaler blev lavet af slaver tilbage i 1700 tallet. Disse vandingssystemer gjorde, at man kunne dyrke jorden paa bjergsiderne.

Hovedeksporten er bananer og maderiavin!! Vi besøgte selvfølgelig ogsaa et vinhus, hvor man lavede maderia vin. Igen med smagsprøver. Puha... hvor det smagte godt.
Efter 14 dage var vi nødt til at forlade Maderia. Vi kunne saamænd godt være groet fast der, tror jeg!
Vi skulle videre mod De Kanariske Øer. Bl.a. fordi vi fik besøg af Thor og Ida farmor og farfar fra Anholt.

De Kanariske Øer er udpræget turistet. Saa vi blev selvfølgelig lidt kritiske over at se skilte med "Flæskesteg og roekaal!! Efter en uges tid, hvor vi badede og deltog i Langtur Sejlernes Fest i en by som hedder Aiguinegin, forlod vi øen og drog til La Gomera.
Bl.a. skal nævnes, at vi i Funchal (Maderia) mødte en anden god bekendt fra Bønnerup, nemlig Benny og hans skib "Poseidon". Vi havde nogle rigtigt gode dage sammen. Vi mødte dem igen i Aiguinegin til festen.
Benny var meget uheldig i havnen. Han fik sjaalet sin splinternye udenbordsmotor af lokale tyveknægte.
Ligeledes fik flere danskere dolket deres gummibaade ihjel!! Det lagde en daarlig stemming blandt sejlerne i havnen. De lokale fiskere havde intet tilovers for sejlere. De tænkte dog ikke paa, at vi trods alt lægger penge i deres kasse, og de derfor tjener paa os!!!
Naa,. men hurtigt væk derfra.

Paa La Gomera er der igen rig mulighed for at trave i bjergene. Vejret er dejligt. Varmt og sol.
Baaden er nu gjort klar til turen til Kap Verde.
Besætningen er toptunet til dette stræk. Efter Kap Verde gaar turen over Atlanten..
Omkring den 2. december forventes baaden at anløbe Martinique.

Besætningen er bl.a. Preben Heide, som netop er begyndt paa en efterlønstilværelse. Han er en god sejler. Har selv baad hjemme i Egaa. Endvidere har vi sejler-landsholdstræneren for ungdom med: Finn "Beton " Jensen. Han og Palle er ungdomsvenner og har sejlet meget sammen. Finn var iøvrigt træner for Jesper Bank, da han vandt sin guldmedalje under sidste OL.
Saa Roselina er aldrig blevet trimmet saa meget før, som nu..........

Nok for denne gang.
Næste gang kommer der et rejsebrev fra Caribien.

Mange hilserne til alle derhjemme.
Ulla Boisen.
Y/S "Roselina".
P.T La Gomera."


Indsendt til Nørre Djurs NetNyt

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Redigeret af Rex, redaktion 11, den 11- 13-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001