Artikler på Nørre Djurs Web
INTEGRATION KAN LYKKES

Socialdemokraten Peter Bo Jensen kan ikke styre sig for at fremhæve sig selv som et strålende eksempel på vellykket integration. Han skriver:

"Carlo Christensens sorg og skuffelse over den mangelfulde integration af indvandrere i Nørre Djurs Kommune er uden tvivl ægte, men Carlo ser meget snævert på, hvad det vil sige at være integreret. Indvandreren behøver ikke at være tækkemand eller stemme Venstre for at være integreret.
Jeg vil beskrive en succeshistorie. Efter Carlo's læserbrev (Århus Stiftstidende 10/11) at dømme, kan jeg måske ikke betegnes som fuldt integreret, men alligevel. Jeg har slået mig fast ned i kommunen. Jeg har meget hurtigt kunne tale med de indfødte. Jeg har deltaget i foreningslivet, og jeg har uafbrudt haft arbejde og hældt skattekroner i kommunens kasse. Jeg har godt nok fundet en kæreste uden for kommunen, men dog nærmere end derfra, hvor Carlo hentede sin kone.


Jeg har også meldt mig ind i et af de etablerede partier og blev i 1997 valgt ind i kommunalbestyrelsen, i et vist omfang på indvandrerstemmer, men i højere grad på stemmer fra lokale indfødte.
Efter min mening alt i alt en vellykket integration. Jeg vil opfordre ikke kun lokale indfødte, men også indvandrere til at bakke op om de tilfælde af vellykket integration, der trods alt findes og sætte X ved undertegnede, nr. 5 på Socialdemokratiets liste."

Indsendt til Nørre Djurs NetNyt af:


Peter Bo Jensen, Glesborg,
Medlem af Kommunalbestyrelsen (A),
Formand for Integrationsrådet

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Redigeret af Rex, redaktion 11, den 11- 13-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001