Artikler på Nørre Djurs Web
Indlæg fra Dansk Folkeparti v. Hans Fisker Jensen

Bønnerup Havn
Med stor fare for at skyde mig selv i skoen, skal jeg prøve at give Peter Bo et svar vedrørende Bønnerup Havn. Den massive støtte til Bønnerup Havn har jeg svært ved at se omsat i kroner, i denne valg periode har havnen modtaget 300.000,kr, knap halvdelen af anlægsudgifterne til en flisebelagt parkeringsplads. Med nogle facts om Bønnerup Havn. Havnen har en omsætnings fremgang i sidste regnskabsår på ca. 3.5mill. kr. her taler vi kun om fisk landet over kajen. Det må siges at være flot når havne omkring os har stor tilbagegang. Desværre går de ekstra penge til " lokumspapir" dvs. renovation, vandledning, vedligehold af toiletter osv. Med andre ord til at servicere kommunens turister, alle andre steder end i Bønnerup er der offentlige drevne toiletter, i Bønnerup er toiletterne også offentlige, men fiskerne betaler driften og det er ikke helt gratis at drive dem når der kommer omkring 30000 gæster på havnen i sæsonen. Dit overslag over fremtidssikringen m.m. er rigtig, det er såmænd kun en 6-7mill. galt men der er måske god socialdemokratisk politik bare at slynge nogle tal ud uden at have undersøgt de faktiske tal.
Byggeri 10,5 mill., renovering af eksisterende pakhuse 400.000, til 500.000 ,. det skal være påbegyndt næste år, da der ikke er flere anke muligheder. Fødevare minister Ritt Bjerregaard sagde for nogen tid siden, at EU midlerne IKKE skulle gå til de gamle statshavne, men nu er der lavet om på det, så Bønnerup får et afslag på sin ansøgning. Jeg har været i løbende kontakt med direktoratet under hele forløbet og fået bmange grunde til afslaget den sidste er, de har ikke flere penge.

Auktionspligeten er så det sidste påhit i denne strøm af selvmodsigelser, som fødevare ministeren kommer med. Hjælp de små havne, siger hun, enhver ved at netop de små havne IKKE har auktioner.
Det glæder mig at socialdemokrater tager ansvar for det lort andre socialdemokrater laver, og det glæder mig at i vil give massiv støtte til havnen, krumtrappen i Nr. Djurs
kommune.
I fremtiden håber jeg vi kan bruge tiden bedre, end en masse tom snak om opbakning og hvor positivt I ser på havnen.
Giv os noget rådgivning i stedet for at vi spilder vores fritid med at løbe i forkerte retninger, eller vil socialdemokratiet slet ikke erhversudvikling? Er det kun tom snak for at holde ildsjælene passive? eller magter de ikke opgaven?
Kære Peter jeg ved hvad jeg taler om og jeg kender konsekvensen, for i min fritid er jeg formand for havnen.

Hans Fisker Jensen.
Byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Nr.Djurs.

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Redigeret af Rex, redaktion 11, den 11- 13-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001