I går fortalte vi om, at Sangstrups mand i Folketinget,
Jan Petersen, i aftes skulle holde for i en debat på TV2 Østjylland i anledning af det
forestående folketingsvalg. Han var den ene af 2 politikere, som fjernsynsfolkene
konfronterede med hver sin lokale lægmand med et kraftigt engagement, og hans
"modstander" var en vis Søren Mørch.
Denne havde valgt 2 temaer, som diskussionen kom til at køre på. For det første
lancerede han en idé om, at det efter hans opfattelse efterhånden virker lidt forældet
med de to parter på arbejdsmarkedet, fagforeningerne og arbejdsgiverforeningen. Søren
Mørch mente, at det ville være gavnligt, hvis de to parter i stedet mødtes i en helt
tredje fællesforening, hvor man fremfor at stå over for hinanden som fjender kunne
samarbejde om fælles løsninger på de enkelte arbejdspladser. Han følte sig overbevist
om, at et sådant forum ville være til fælles gavn og glæde for alle involverede i en
virksomhed, og at erhvervslivet ville få et ordentligt løft på den måde som alternativ
til den forældede klassekamp, der jo alligevel for længst er taget af den politiske
dagsorden.
Hertil svarede Jan Petersen, at han syntes, der allerede var en udvikling i gang henimod
større samarbejde arbejdsmarkedets parter imellem. Han gjorde også sin debatpartner
opmærksom på den rolle, fagforeningerne har spillet op gennem det 20. århundrede for at
få tilkæmpet sig bedre og bedre forhold for arbejderne. Det kan godt være, mente Jan
Petersen, at man i dagens Danmark kan ordne tingene i skøn samdrægtighed på 9 ud af 10
arbejdspladser, men han fandt det stadig vigtigt, at der fortsat er nogle organisationer,
som slås for ordentlige arbejdsvilkår.
Det andet tema, Søren Mørch ønskede på banen, var spørgsmålet om udlicitering, som
han talte for skulle kunne overføres på alle de offentlige områder, hvor det kan vise
sig at være hensigtsmæssigt. Her opfordrede han politikerne til at vise mod og give
privatiseringen en chance, så man kan sammenligne tingene uden forudfattede meninger.
Sågar børnehaver mente Søren Mørch kunne udliciteres til private virksomheder, hvis
det blev prøvet af.
Det var tydeligvis noget af en mundfuld at sluge for Jan Petersen, som virkelig havde
svært ved at se sine egne børn gå i en børnehave, hvor der skulle træde en tredjepart
ind som administrator. Hvem skulle f.eks. kunne bedømme, hvad der var bedst for børnene,
spurgte folketingsmanden, og han var desuden stærkt bekymret for det sunde demokrati, der
er omkring en børnehave.
Indslaget sluttede med, at Jan Petersen trods den store uenighed gav udtryk for, hvor
spændende og givende, det havde været at tale med en mand, der ikke var politiker.
|