Det bliver vist første gang, at en frisør slår dørene
op for en salon i Glesborg, så for eftertiden kan du få ordnet dit hår, når du
alligevel er i byen for at købe ind i SuperBrugsen.
Læs mere hér!
32-årige Jette Nielsen har længe gået og drømt om at åbne sin egen salon, efter at
hun i flere år har arbejdet både i Grenå og i Auning. For et stykke tid siden fik hun
så øje på det ledige lokale ved siden af den nye gavebutik Fru Jensen og Co., og ved
nærmere eftertanke fandt hun, at det sted dårligt kunne være bedre valgt. Glesborg har
som sagt ingen tradition for at have en frisør, og Jette Nielsen satser nu på, at de
gode Glesborg-borgere vil finde det attraktivt at få deres hår ordnet uden at skulle
søge udenbys. Om sommeren er der en del turister i omegnen, og her håber den gode
frisør at kunne høste mange gode kunder.
Tirsdag i denne uge åbnede Jette Nielsen sin salon, og den har fået navnet Klippebixen.

Jette Nielsen har åbnet KlippebiXen.
|