ETERNITFABRIK FRIFUNDET I
HØJESTERET
Højesteret frifandt tirsdag det såkaldte skraldespandsselskab DEF 1994, arvtager fra
Dansk Eternitfabrik, for at skulle betale erstatning til to husejere, som i landsretten i
fjor fik erstatning for smuldrende tagplader. Fem dommere i Højesteret stemte for
frifindelse af fabrikken, mens to dom- mere ville give husejerne erstatning. Vestre
Landsret dømte eternitfabrikken til at betale erstatning i to prøvesager - til en
husejer fra Dragør og til en husejer fra Sønderborg. Sagen blev rejst af omkring 1000
utilfredse husejere.
Ritzau
GAVE PÅ 30 MILLIONER TIL SYDDANSK UNIVERSITET
Syddansk Universitet har modtaget en donation på 30 millioner kroner fra Bitten &
Mads Clausens Fond, skriver JydskeVestkystens internetavis. Danfoss-millionerne bruges til
at bygge Mads Clausen Instituttet - en del af et nyt universitetsbyggeri i Sønderborg,
der ifølge planen tages i brug i 2005. Bitten & Mads Clausen Fonden har tid- ligere
givet en gave på 15 mio. fordelt over tre år til Syddansk Universitet. Den betød, at
Mads Clausen Instituttet i september 2000 kunne tage imod de første studerende.
Instituttet har til huse i en tidl. folkeskole, hvor det bl.a. mangler
laboratoriefaciliteter.
Ritzau
MUSLIMSK GRAVPLADS - MÅSKE I ROSKILDE
De etniske mindretals sammenslutning, INDsam, forhandler med Roskilde Kommune om en
muslimsk gravplads i kommunen. Mohammed Gelle, INDsam, afslører ikke detaljer fra
forhandlingerne - fx hvor gravpladsen i givet fald skal ligge - men han regner med, at
forhandlingerne kan afsluttes i løbet af ugen. Kirkeminister Johannes Lebechs forsøg på
at få en muslimsk gravplads i Brøndby Kommune er tilsyneladende strandet. Det skyldes en
kombination af benspænd fra Dansk Folkeparti og udskrivning af folketingsvalget.
Ritzau
KRISTENDOM BETYDER MERE FOR DANSKERNE
Antallet af kristne danskere vokser hastigt i takt med den tiltagende indvandrerdebat og
interesse for Islam. På syv år er gruppen af danskere, for hvem kristendommen betyder
'meget' eller 'uendelig meget', vokset 13 pro- centpoint til 36 pct. ifølge Sonar. 39
pct. siger, at kristendom betyder 'noget' for dem, mens kun hver fjerde siger, at det
betyder 'lidt' eller 'intet', skriver Jyllands-Posten. I 1994 sagde 61 pct., at det
kristne budskab betyder 'uendelig meget', 'meget' eller 'noget' for dem. Det tal er i dag
vokset til 75 pct.
Ritzau
FORSØGER AT FÅ BORGERLIGE STEMMER FRA INDVANDRERE
Venstre og de Konservative forsøger at sikre borgerlig valgsejr ved at gå målrettet
efter indvandrerstemmer. Venstres leder, Anders Fogh Rasmussen, var i weekenden på
valgtur med den pakistansk-fødte politiker Wallait Khan Og Jyllands-Posten erfarer, at
både Venstre og de konservative i valgkampen iværksætter målrettede kampagner for at
kapre indvandrerstemmer. Folketingsvalget kan blive afgjort af, at selvstændige fra
pakistanske, tyrkiske og irakiske indvandrergrupper stemmer mere borgerligt end før.
Derfor vil V og K gå efter deres stemmer.
Ritzau
|