Artikler på Nørre Djurs Net
Læserbrev: Om "bunkevalget"

Èn af Nørre Djurs Listens kandidater, Claus Pedersen fra Ramten, har skrevet følgende korte kommentar til det pludselige folketingsvalgs indvirkning på det lokale:

"Da jeg hørte nyheden om, at Poul Nyrup havde udskrevet folketingsvalg samme dag som amts- og kommunevalget, tænkte jeg straks: "Øv-øv, nu drukner kommunevalget."
De førende politikere fra de store partier tager al opmærksomheden.
Men ved nærmere eftertanke er det måske slet ikke så tosset alligevel, for nu kan vi (Nørre Djurs Listen), der ikke er afhængige af et moderparti, bedre komme igennem med netop vores lokale særpræg. Desuden skal vi jo ikke stå til regnskab for Rasmussernes gøren og laden og ikke mindst mangel på samme.
Fortsat god kommunal valgkamp!"

Skrevet af fritidspædagog Claus Pedersen fra Ramten (Nørre Djurs Listen) i Randers Amtsavis lørdag d. 3. november

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 05-11-01
Copyright Nørre Djurs Net 2001