Artikler på Nørre Djurs Web
Spørgsmål til komm.best. om ældrepleje

Når der er møde i kommunalbestyrelsen på torsdag i næste uge, har Dansk Folkeparti i Nørre Djurs stillet 2 spørgsmål, ét om ældreplejen i Bønnerup og ét om ansættelsesproceduren ved nyansættelser i kommunen:

Bønnerup Strand den 30. 10. 01.
Spørgsmål til kommunalbestyrelsen ved mødet den 08. 11. 01.
1 eksemplar til besvarelse i salen
1 " " " til borgmesteren for skriftlig besvarelse.

Emne:
Rengøringshjælp til ældre i Bønnerupområdet.

I øjeblikket er Bønnerupområdet ramt af en 50% nedskæring, foreløbigt i 3 mdr.
Er det meningen efter 3 mdr. at omprioritere, således at Bønnerupområdet kommer op på 100%, og et af de andre områder i kommunen så må bære reduktionen?
Jeg har forståelsen af, at nedskæringen er begrundet med langtidsfravær blandt personalet på grund af sygdom.

Er grunden til nedskæringen i ældreplejen, og således forringelsen, begrundet med, at der ikke er penge i kassen til eventuelle vikarer?
Personalemangel?
Er der i langtidsplanlægningen ikke taget højde for, at en situation af førnævnte art kunne opstå?
Hvis vi nu får mere fravær i ældreplejen, vil det så sige, rengøringshjælpen helt bortfalder?

Hvad har man helt konkret tænkt at gøre ved sagen?

Med venlig hilsen
Ernst Skødt Hansen
Byrådskandidat for Dansk Folkeparti
Nr.Djurs
-------------------------------------------------------------------------------------------
Bønnerup Strand den 30. oktober 2001

Spørgsmål til kommunalbestyrelsen ved mødet den 8.11.01.

1 eksemplar til besvarelse i salen
1 " " " til borgmesteren for skriftelig besvarelse.

Som svar på et brev af 15. okt. 2001, hvor jeg efterlyste en jobbeskrivelse for:
Kommunaldirektør
Sekretariatsleder
Børne- og kulturchef
Socialchef
Souschef
Teknisk chef,
var svaret, at en sådan ikke eksisterede.
Vil det sige, at man fra kommunens side har ansat personale uden nærmere at forklare, hvad de i det hele taget skulle foretage sig eller stå til ansvar for?
Hvorledes har man tænkt sig at foretage en omstrukturering af et personale, hvis arbejdsopgaver ikke er, og ved ansættelsen ikke har været, nærmere defineret?
Da der ikke har været nogen jobbeskrivelse, udfra hvilke kriterier har man så ansat førnævnte personale?
Hvorledes kan en persons arbejdsindsats bedømmes, når man ikke ved, hvad stillingen skal indeholde?

Med venlig hilsen
Knud Andersen
Lokalformand for Dansk Folkeparti
Nørre Djurs

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 11- 02-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001