Demonstrationer og faglige aktioner risikerer fremover at
blive strafforfulgt som terrorisme, hvis regeringen kommer igennem med sin terrorpakke,
advarer strafferetseksperten, lektor Jørn Vestergaard, Københavns Universitet.
»Definitionen i terrorbestemmelsen er for vag og for vidtgående«, siger lektoren.
Ifølge regeringens udspil skal en række straffelovsovertrædelser bedømmes som
terrorisme - og give fængsel på livstid - blandt andet hvis de tilføjer
»samfundsmæssige strukturer« alvorlig skade.
»Det er en meget ubestemt formulering. Hvad med de autonome, som vælter en politibil?
Landmændene, som blokerer Lillebæltsbroen? Faglige demonstranter, som laver blokader mod
bybusser? Eller studenterne, som besætter konsistoriums kontorer, så universitetets
ledelse ikke kan komme ud? Skal de fremover kunne idømmes fængsel på livstid«,
spørger Jørn Vestergaard.
Han mener, regeringen overreagerer og peger blandt andet på, at groft hærværk ifølge
terrorpakken kan blive bedømt som terrorisme og dermed give fængsel på livstid.
»Udspillet indebærer et kolossalt spring i strafferammen for flere af de
lovovertrædelser, der opremses i bestemmelsen«, påpeger Jørn Vestergaard.
Han mener, regeringen kunne nøjes med en enkelt, generel bestemmelse om, at det er en
skærpende omstændighed, hvis nogle bestemte forbrydelser bliver begået som led i
terrorvirksomhed.
Han frygter også, at bestemmelserne om indsamling og støtte til eller deltagelse i
terrorgrupper, kan misbruges af politiet til at skaffe retskendelser om aflytning af
telefoner og rum samt åbning af breve.
»Det er grumme svært for en dommer at stritte imod, når politiet begrunder det med en
mistanke om terrorvirksomhed. Det kan også ramme dem, der samler penge ind efter
fredagsbønnen i moskeen, eller dem, der indsamler tøj i containere. Meget af det, som
der her i landet har været tradition for at opfatte som internationalt
solidaritetsarbejde, har været støtte til mere eller mindre militante bevægelser.
Retssikkerheden skrider, fordi det ikke er klart, hvad der præcist er omfattet af de nye
bestemmelser. Det giver en mulighed for misbrug under efterforskningen«, siger Jørn
Vestergaard.
»Juridisk makværk«
Han langer hårdt ud efter den samlede terrorpakke:
»Det er noget juridisk makværk, som er meget præget af, at der har været et kolossalt
politisk pres for, at noget skulle gøres. Derfor kommer regeringen med nogle
bestemmelser, der ikke er brug for, som ikke er gennemarbejdede, og som rejser nogle uhyre
problemer for retssikkerheden«, siger lektoren.
Advokat Bent Unmack Larsen, der tidligere har virket både som universitetsprofessor og
landsdommer, er ikke så bange for, at domstolene skal bruge en terrorbestemmelse på
andet end rene terrorsager.
Men han er bekymret for den måde, regeringens forslag til terrorparagraf kan blive brugt
på af politiet.
»Domstolene skal nok kunne styre det her. Og det fremgår jo også klart af bestemmelsen,
at den kun skal bruges i helt særlige tilfælde. Men noget andet er, hvad der kan ske
inden domstolsbehandlingen. Hver gang man udstrækker en bestemmelse i straffeloven til et
nyt område, øger man politiets muligheder for at undersøge alle mulige ting og sager.
Det er navnlig på det plan, man kan forestille sig et misbrug«, siger Bent Unmack
Larsen.
Han peger på, at terrorbestemmelsen retter sig mod den, der arbejder på at tilføje
samfundet »alvorlig skade«.
»Det er et vagt begreb. Det er politiet - og ikke domstolene - der fortolker det begreb,
når politiet efterforsker. Det, som politiet opfatter som »alvorlig skade«, er måske
ikke det samme, som domstolene forstår ved begrebet, hvis sagen senere kommer for retten.
Når du har sådan nogle gummiparagraffer - og det er det i hvert fald på det her punkt -
kan man forbinde en fornuftig og god mening med det. Men man kan også strække
elastikken, fordi det er nogle vage og generelle udtryk. Det åbner så mulighed for, at
politiet kan iværksætte efterforskning ud fra politiets opfattelse af, hvad der er
alvorligt«, siger Bent Unmack Larsen. Han understreger, at det er vigtigt, at
straffelovens bestemmelser er formuleret skarpt, så de ikke kan misforstås:
»Formålet med skarptskårne straffebestemmelser er ikke alene, at folk ikke skal gå hen
og blive straffet for noget, de ikke vidste var strafbart, men at det skal stå i loven.
Formålet er også at holde politiets aktiviteter på et rimeligt niveau«, påpeger
advokaten.
Kilde: Ritzau/POL
|