I USA er politi og
efterretningsvæsen sat i højeste beredskab på grund af oplysninger om et muligt nyt
terroranslag mod amerikanske mål i USA eller udlandet i denne uge.

Justitsminister John Ashcroft kan ikke fortælle borgerne, hvad det nøjagtigt er, de
skal passe på
Det sagde den amerikanske justitsminister, John Ashcroft, sent mandag på
en pressekonference i Washington.
Han sagde, at truslen ikke er specifik, men er rettet mod USA og amerikanske interesser i
udlandet.
- Regeringen anser oplysningerne for troværdige, men uheldigvis indeholder de ikke
præcis information om typen af angreb og hvor det eventuelt vil finde sted, sagde USA's
justisminister.
Advarslen bygger blandt andet på oplysninger om, at mindre grupper i Osama bin Ladens
terrornetværk har fået grønt lys til selv at iværksætte terroraktioner - uden ordre
fra højere sted.
Anden advarsel
Det er den anden advarsel, siden terrorangrebene i New York og Washington.
Efter sidste advarsel den 11. oktober skete der ingenting. Og det forlyder da også, at
bølgerne er gået højt i Bush regeringen. Nogle medlemmer mener, at det er uansvarligt
at udsende en advarsel, der er så vag og gøre folk mere bange, end de er i forvejen.
John Ashcroft opfordrer amerikanerne til at være på vagt, men også til at fortsætte
deres liv som hidtil.
Han har selv valgt at aflyse en rejse til Toronto på grund af truslen.
Kilde: Reuters
|