Artikler på Nørre Djurs Web
Læserbrev: Om frihed og forskellighed

Inga Klokkerholm fra Gjerrild genopstiller til det kommende valg for partiet Venstre, og her gør hun rede for, hvordan partiet har tænkt sig at prioritere de kommunale opgaver i den kommende valgperiode. Hun skriver:

"Uvilkårligt er der mange tanker, der verserer, jo nærmere vi bevæger os hen imod d. 20. november, hvor kommunalvalget skal afvikles. Har man opnået de mål og visioner, man gik til valg på for fire år siden, og hvilke ønsker har man til en ny valgperiode.
Når det er nødvendigt med en prioritering, går Venstre klart ind for, at uddannelse for børn og unge samt omsorg og pleje af ældre, ja mennesket i det hele taget, prioriteres højt.
Trods alt er vi alle priviligerede. Vi bor i en lille landkommune i et af de smukkeste områder i Danmark. Det skal vi udnytte og prioritere højt. Det er noget, vi alle kan gøre brug af, uden de store økonomiske følger.
Vi er alle forskellige og har vidt forskellige ønsker og behov. Det er derfor vigtigt, at der er nogle valgmuligheder for frit at kunne vælge. Den dag, man står med et behov, hvad enten det drejer sig om boligvalg eller den mad, man spiser, som man ikke længere selv kan klare at få tilberedt.
I den forbindelse vil der opleves en vis frihed, når der er valgmuligheder til stede. Forskellighed, frihed og fleksibilitet er centrale nøgleord, som vi i Venstre vægter højt.
Lad os sammen få det bedste ud af de muligheder, vi har i Nørre Djurs Kommune."

Skrevet af Inga Klokkerholm fra Gjerrild, nuværende medlem og kandidat til den kommende kommunalbestyrelse i Nørre Djurs for partiet Venstre, i Dagbladet Djursland tirsdag d. 30. oktober

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 30-10-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001