Amerikanerne kan sagtens fjerne Talebanstyret, men det
ændrer ikke noget som helst i landet, og det fjerner ikke terrorismen. Det siger en af
den hedengangne sovjethærs eksperter i krigsførelse i Afghanistan.
Oberst Nikolaj Volkov advarer USA.
Oberst Nikolaj Volkov var en højtstående rådgiver for den
Moskvatro afghanske hær i 1988 og 1989, de sidste år af Sovjetunionens mislykkede
forsøg på at kontrollere Afghanistan.
»De amerikanske bombardementer kan selvfølgelig smadre landets infrastruktur og
demoralisere ledelsen og befolkningen. De kan formentlig også fysisk udslette Talebans
ledelse, måske endda fange Osama bin Laden. Og hvad så? Tror amerikanerne, at de dermed
har udryddet terrorismen? At der bliver ro i Afghanistan og regionen? Hvis ja, så tror de
fejl. De får i stedet en ny krig imod 150 millioner pakistanere på halsen«, siger
46-årige oberst Volkov, der nu er vicechef for et vagtselskab i Moskva, som beskæftiger
mange Afghanistanveteraner.
Bitre erfaringer
Han henviser til sin egen og Sovjetunionens bitre erfaringer fra krigen i Afghanistan.
Volkov mener, at Sovjetunionen ligesom amerikanerne nu sagtens kunne have vundet krigen,
hvis ikke politikerne i Moskva havde forrådt hæren og beordret tilbagetrækning, men
russerne ville aldrig have kunnet vinde freden. Og det samme gælder ifølge obersten
amerikanerne.
»Problemet er, at man nok kan nedkæmpe Afghanistans ledelse, men man kan ikke komme og
påtvinge befolkningen sin egen ideologi. Vi kom med vores daværende ideologi, begreber
og livsstil, amerikanerne kommer med deres, men man kan ikke tvinge afghanerne til at
overtage dette. Afghanistan er en helt anden civilisation, en anden verden, med egne
værdier og livsformer. Man kan sagtens tale med afghanerne, man kan sagtens købe dem,
men man får dem ikke til at ændre sig, de gør, som det passer dem«.
Oberst Volkov fortæller, at han var glad for sin tid i Afghanistan, forsøgte at leve sig
ind i afghanernes livsstil, gik i afghansk tøj, bar stort skæg, spiste med fingrene
sammen med dem og talte deres sprog.
Gæstfrie og venlige
Han understreger, at han ingen sympati har for Taleban, men at han er fuld af sympati og
medfølelse med den almindelige afghaner, der, som han siger, er den mest »fredelige,
gæstfrie og venlige mand på jorden«.
Men han er dybt skeptisk med hensyn til amerikanernes mulighed for at skaffe fred i landet
og ændre på afghanernes levemåde og synspunkter. Afghanerne er, siger han, ringe
soldater, men gode partisaner.
»De kan kun slås, de kan ikke andet. Det er en livsstil og et levebrød for både
talebanerne og for Den Nordlige Alliance. De tjener penge og mad på krigen. De opfatter
ikke landet som deres fædreland, for dem er det familien, klanen, landsbyen eller banden,
der er fædrelandet«.
Partisankrig
»Mange af dem overfalder hinanden, en klan i en landsby overfalder nabolandsbyen,
stjæler mad, værdier og kvinder. Lever af det i en måned, hvorefter de overfalder en
anden landsby eller selv bliver overfaldet. Men når der kommer nogen udefra og overfalder
dem, som vi russere eller amerikanerne, så bliver de mødt med partisankrig. Alle skyder.
Fjende bliver mødt med skud fra alle hjørner, og han aner ikke, hvor afghanerne er, for
de er mestre i at gemme sig«.
Derfor advarer oberst Volkov om, at amerikanske landstyrker vil få det meget svært.
Terrænet, klimaet og miljøet er ekstremt for »velnærede amerikanere eller
europæere«.
»De bliver mødt med ekstreme kuldegrader, evigt støv, ufremkommelige bjerge, vand, som
ikke kan drikkes. Vore soldater blev syge ind fra en kant. Dysenteri og leverbetændelse
florerede. Og vi led uhyggelige tab under vore mislykkede forsøg på at storme
modstandernes dalområder. Det samme vil amerikanske og engelske soldater komme ud for,
hvis de indleder en egentlig landkrig«.
»Spørgsmålet er, om deres politikere vil betale den pris, når de alligevel ikke får
noget som helst ud af en tilsyneladende sejr i Afghanistan«, slutter krigsveteranen.
Kilde: Pol. / Reuters
|