Malte Larsen fra Stenvad er medlem af kommunalbestyrelsen
for Nørre Djurs Listen, og han vender sig mod Venstres store bekymring for kommunens
økonomi, som den kom til udtryk forleden dag i et indlæg, skrevet af Venstremanden
Torben Lund:
"Det er rørende at læse om Torben Lund og Venstres bekymringer omkring økonomien i
kommunen, men samtidig temmelig utroværdigt.
Det undrer mig således, at Venstre og resten af kommunalbestyrelsen har været så længe
om at følge Nørre Djurs Listens krav om forandringer i ledelsesstrukturen og vore krav
om troværdigt budgetmateriale.
Disse krav har i årevis været øverst på Nørre Djurs Listens dagsorden, men nedstemt
af den øvrige kommunalbestyrelse.
I år er der kigget på ledelsesstrukturen. Nørre Djurs Listen har store forventninger
til den nye direktion, blandt andet at budgetlægningen, i fremtiden, vil blive ført med
mere sikker hånd."
Skrevet af Malte Larsen fra Stenvad i Dagbladet Djursland søndag d. 28. oktober.
|