Artikler på Nørre Djurs Web
Avis: Bin Laden samler sammen til atomtrussel

Osama Bin Laden og al-Qaeda terrornetværket har skaffet sig adgang til atomart materiale som et skridt henimod en egentlig atomtrussel.


Det skriver den britiske avis The Times i dag på baggrund af efterretningskilder. Avisens kilder mener ikke, at Osama Bin Laden vil være i stand til at bygge en atombombe, men avisens kilder siger, at atomart materiale ulovligt er blevet skaffet fra nabolandet Pakistan, der er i stand til at fremstille atomvåben.

26okt_WTC911_1_200.jpg (18195 bytes) 26okt_WTC911_2_200.jpg (21232 bytes)

Avisen skriver videre, at briternes og amerikanernes kendskab til Osama Bin Ladens bestræbelser på at skaffe sig atomart materiale er baggrunden for advarsler fra såvel den britiske premierminister Tony Blair som USA's præsident George W. Bush om, at terrornetværket med base i Afghanistan ville være parat til at udføre en endnu voldsommere terroraktion end attentaterne i Washington og New York 11. september, der har Osama Bin Laden og al-Qaeda terrornetværket som de formodede bagmænd.

26oktBin_laden_atom400.jpg (35928 bytes)
Har miliardærsønnen med for mange penge og tid til overs, endnu en overraskelse til den vestlige befolkning ?

Kilde: Ritzau/Mads

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Mads, redaktion 04, den 26-10-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001