Selvom det var fra samme kontinent, var der 2 vidt forskellige kulturer på programmet, da Hemmed Forsamlingshus bød til Afrikansk Aften. Demba Mansaré bor i Senegal i Vestafrika, og Slangedansegruppen fra Djursland dyrker en danse- og trommestilart fra Østafrika.

Et halvt hundrede mennesker havde fundet vej til Hemmed Forsamlingshus for at møde en gæst fra Afrika, Demba Mansaré, fra Senegal. Han er virksomhedsleder og er meget aktiv i bestræbelserne på at finde noget at bruge alle de mange sesamfrø til, der bliver dyrket så talrigt i hans land. Allan Damkilde fra forsamlingshusets bestyrelse var aftenens vært og mødeleder, og han har gennem sit arbejde i det nu hedengangne Tahin-værksted i Glesborg fået stor erfaring med sesam-produkter. Det har ført ham til et samarbejde med Demba Mansaré om at udvikle produktionen i Senegal efter den danske tahin-værksteds-metode.

Hemmed Forsamlingshus lagde endnu engang rum til et spændende arrangement.

Det blev aftenens første tema, og her fortalte Demba Mansaré, sekunderet og oversat af sin danske kone Elise fra foreningen Cykler til Senegal, om sin ungdom i hovedstaden, hvor han sammen med en hel flok andre unge pludselig fik stor lyst til efter deres forskellige store eksaminer i storbyen at rykke ud på landet og dyrke jorden. Efter mandens historie viste Elise lysbilleder, de fleste optaget på landet i Senegal, og ind i mellem brød hun ud i en fantastisk sang og skabte en flot stemning til billeder af arbejdende kvinder. Hun var en meget levende fortæller, så der var en fin stemning i salen.

Vi lader logoet tale for sig selv....

Efter kaffe-og-kage-pausen var der mystisk og overrumplende optræden af Slangedansegruppen Buyeye, som bekendt en trup af lokale Afrika-farere, der har fået trommer, dans og sang i blodet efter mange års samvær med folk fra en bestemt stamme i Tanzania. Det drejer sig om traditionel afrikansk kultur, langt fra storbyen, og hos Sukuma-folkene er slangedans blot én af mange forskellige, konkurrerende stilarter. De ledsagende trommer er både voldsomme og stærkt polyrytmiske, og dansen er vild og udklædningen grotesk. Alt det bruger gruppen til at skabe en helt speciel stemning, som at være i Afrika selv, og selv en slange har de med - en 50 kg tung tigerpython, som de tager ud af kassen under forestillingen.

Næsten alle slangedansegruppens medlemmer bor i Nørre Djurs, kun trommeslageren Marco Ntini gør ikke. 4 mand fra Emmelev og en enkelt fra Hemmed udgør resten af gruppen, som lavede en god halv times forestilling som afslutning på aftenen. Både først og sidst var der fællessang med Bernhard Kiel ved klaveret, og også det skabte en god stemning.

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 26-10-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001